AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
12:09:2020 12:49
Hvis de store skal udfordres: Her er holdet, der kan komme i top fire

BLOG: Jeg har stor tiltro til, at Wolves spiller en god sæson, og klubben kan være tættest på at ændre på sidste sæsons top fire.


Manchester City, Liverpool, Chelsea og Manchester United.

Det er mit bud på top fire i denne Premier League-sæson. Det var de samme hold, der i den forgangne sæson tog sig af de fire øverste pladser, hvor Leicester til det sidste kæmpede med om en plads, der gav adgang til Champions League.

Men når den nye sæson i dag skydes i gang, bliver det ikke Leicester, der kommer til at være den største udfordrer til top fire. Derimod har jeg en stor tiltro til Wolves.

Gennem et par sæsoner har klubben spillet med i subtoppen i Premier League, og i den kommende sæson har Wolves endda den store fordel, at der ikke skal bruges kræfter på at spille Europa League.

Det vil en relativt smal trup have stor fordel af, og derfor kan Nuno Espirito Santo sætte alle sejl ind på at gøre en god figur i Premier League, og det vil Wolves formentlig gøre.

Holdet har kun mistet Matt Doherty, og selvom det er en svækkelse, er det ikke en katastrofe. For erstatningerne kan allerede være i truppen i form af Adama Traoré og lige nu skadede Jonny.

Samtidig er der blevet tilført flere spændende spillere som Vitinha og Fabio Silva, mens det er lykkedes at holde på store profiler som Raul Jiménez og Ruben Nevez.

Wolves er et utrolig svært hold at spille mod for de store mandskaber, og samtidig er holdet blevet så stabilt, at man ikke smider mange dumme point mod mindre mandskaber.

Jeg forudser, at Wolves kommer til at slutte sæsonen som nummer fem og dermed være en større udfordrer til top fire end klubber som Arsenal, Tottenham og Everton.

Herunder følger mit bud på klubbens stærkeste opstilling:

DIN REAKTION!


24-årig journaliststurende fra Sønderjylland. Stor fan af engelsk fodbold og med forkærlighed for spillere, der har et godt drev med bolden og store, stærke angribere.

SENESTE NYT

OP | NED