Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Liverpool-manager på vej: Nu bryder Klopp tavsheden

Af Emil Plovgaard
26.04.2024 Kl. 13:20

Arne Slot er angiveligt meget tæt på at blive ny manager for Liverpool.

Den hollandske Feyenoord-manager skal overtage roret efter Jürgen Klopp, der har haft ansvaret for The Reds i knap ni år.

Det kan godt vise sig at blive noget af en mundfuld, for Klopp har haft stor succes med Liverpool, som han har ført frem til den absolutte top i Premier League.

Men snart er en æra slut, og det bliver med al sandsynlighed Slot, der bliver udpeget som Klopps efterfølger.

Den 56-årige tysker har fredag brudt tavsheden og kommenteret på rygterne om Slot til Liverpool.

– Jeg har ikke læst noget, men Arne har sagt noget. Jeg er ikke involveret i processen, rent klubmæssigt.

– Jeg vil meget gerne have, at han er den, der overtager jobbet, og jeg er spændt.

– Jeg kan godt lide hans holds måde at spille fodbold, og alt, jeg hører om ham, er, at han er en god fyr. De folk, jeg kender, fortæller mig, at han er en god fyr.

– God træner. God fyr. Det er ikke op til mig at bedømme. Men det lyder alt sammen godt i mine ører, siger Klopp ifølge Daily Mail.

Klopp blev også spurgt ind til, hvad det egentlig er for et hverv at have ansvaret for Liverpool.

– Det bedste job hos den bedste klub i verden. Nu slutter det naturligvis ikke på sit højeste, ser det ud til, så der er plads til forbedring. Godt job. Fantastisk hold. Fantastiske folk, siger Klopp.

LÆS OGSÅ: Arne Slot vil bringe trio med sig til Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce