Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekordsum: Her er kravene for Arne Slot

Af Jeppe Augustsen
26.04.2024 Kl. 11:02

Liverpool kommer tættere og tættere på at finde deres afløser for Jürgen Klopp.

I løbet af de seneste måneder er flere navne blevet rygtet til Anfield, men nu tyder det meget på at blive Arne Slot, der på nuværende tidspunkt står i spidsen for Feyenoord.

I går bekræftede hovedpersonen selv, at de to klubber ligger i forhandlinger.

Liverpool skal forsøge at nå til enighed med Feyenoord om et kompensationsbeløb, og de er efter sigende også meget tæt på at komme frem til en aftale.

Det er meldingen fra det hollandske medie Voetball International.

Ifølge mediet forsøger Feyenoord at nå et beløb, som vil gøre ham til den dyreste hollandske træner nogensinde.

– Feyenoord håbe på at nå et beløb på omkring €13 millioner inklusiv bonusser (97 millioner kroner). Aldrig har en klub betalt så meget for en hollandsk træner før, skriver mediet.

Voetball International beretter, at Liverpools første bud lød på 67 millioner kroner, som blev afvist af Feyenoord.

De vil som minimum have 75 millioner i fast betaling, mens de også ønsker at tilføje diverse klausuler.

Senest har Arne Slot udtalt følgende om situationen:

– Jeg tror, at Feyenoord vil lade mig skifte til Liverpool, da det vil være et kæmpe skridt for mig. Der er forhandlinger, og jeg venter. Jeg er glad her i Feyenoord, men Liverpool vil være en fantastisk mulighed for mig, lyder det fra Arne Slot.

Hollænderen er lige nu i gang med sin tredje sæson i spidsen for Feyenoord.

Tidligere har han været cheftræner for AZ Alkmaar i halvandet år. Forinden havde han to år som assistent i klubben. 

Han har derudover en lang karriere som spiller, hvor han nåede mere end 200 kampe i den bedste hollandske række. Her spillede han som central eller offensiv midtbanespiller.  

Læs også: Slots første signing? Liverpool jagter 435 millioner-handel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce