Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-manager ser ét stort problem ved dommerne

Af Jeppe Augustsen
26.04.2024 Kl. 18:41

Det har skabt overskrifter efter Nottingham Forests reaktion på 0-2-nederlaget til Everton i sidste uge.

Klubbne var så rasende over dommerteamet i kampen, at de lavede en pressemeddelelse, der svinede dommerforbundet og VAR-dommer, Stuart Attwell.

Efterfølgende har både FA og Premier League meldt ud, at de vil undersøge Nottingham Forests udmeldinger. Klubben kan muligvis blive straffet for udmeldingen.

Til dagens pressemøde forud for opgøret mod Manchester City blev Nottingham Forest-manager, Nuno Espirito Santo, spurgt ind til hans syn på dommerne i Premier League.

Her svarede han følgende:

– Jeg kan tale ud, give min mening og være ærlig. Den generelle følelse i fodbold er, at dommerne ikke træffer deres egne beslutninger, og det påvirker det hele meget, lød det fra Nuno Espirito Santo.

– De træffer ikke deres beslutninger og venter på, at VAR bryder ind, og det hjælper ikke situationen. Dommeren er autoriteten på banen, og så kan VAR hjælpe. Vi vil have, at spillet bevæger sig i den rigtige retning.

– Hvis der ikke er nogen, der spørger ind til, hvem der skal dømme kampen, så går det i den rigtige retning.

– Det er det, vi alle ønsker. Vi vil ikke snakke om dommerne, men om spillet på banen, lyder det fra Nuno Espirito Santo.

Nottingham Forest er et point fra nedrykningsstregen, mens de i øjeblikket afventer svar på deres appel, hvor de er blevet fratrukket to point.

Læs også: Slots første signing? Liverpool jagter 435 millioner-handel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce