Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-stjerne har brækket hånden

Af Morten Bruun Jørgensen
25.04.2024 Kl. 22:17

Hvis der er én ting, man kan sige om Bruno Fernandes er det, at han ikke misser en kamp. 

Portugiseren spiller stort set hver eneste gang for Manchester United – også selvom han døjer med skavanker eller træthed. 

Til onsdagens Premier League-kamp mod Sheffield United var en skade dog ved at sætte ham ud af spillet. 

Ifølge The Times brækkede midtbanespilleren nemlig hånden i søndagens FA Cup-semifinale mod Coventry. 

Det betød, at han var tvivlsom til onsdagens ligakamp, men Fernandes insisterede på at spille opgøret alligevel. 

Han endte med at spille fuld tid og være en afgørende faktor for, at De Røde Djævle kunne snuppe en vigtig sejr. 

Undervejs scorede han to gange og leverede en assist til Rasmus Højlund. 

På billederne fra kampen kan man også se, hvordan Fernandes har fået tapet sin højre hånd godt ind. Se bare herunder.

Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Nu må det også forventes, at han spiller de resterende kampe i denne sæson, hvor Manchester United jagter en FA Cup-titel og en plads i Europa til næste sæson.  

Læs også: United-sag ender nu i voldgiftsretten

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce