Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mølby udpeger Manchester Uniteds største problem

Af Jeppe Augustsen
26.04.2024 Kl. 09:25

Det har ikke kørt på skinner for Manchester Uniteds vedkommende i denne sæson.

Efter midtugens resultater ligger De Røde Djævle nu på sjettepladsen med 53 point og har 13 point op til Aston Villa på fjerdepladsen.

Men ifølge Jan Mølby er det misvisende, når det kommer til Manchester Uniteds placering i tabellen.

Den danske fodboldekspert mener ikke, at præstationerne hos Erik ten Hags tropper har været til en sjetteplads, og han udpeger også klubben største problem frem til næste sæson.

– Manchester United ligger nummer seks. De ligger meget bedre placeret, end de egentlig er. De er ikke det sjettebedste hold i Premier League, selvom nogen siger, de er det, fordi de har sjette flest point, siger Jan Mølby til Viaplay.

– Men jeg synes ikke, de har spillet godt. Så deres største problem bliver at komme af med spillere. Det er det, vi hører alle hele tiden. At de vil af med A, B, C og D, men det bliver svært.

– Det bliver svært at få penge for dem, fordi der ikke er så mange andre klubber, der har penge. Og der er heller ikke mange af de spillere, der har gjort det godt nok, at der er andre klubber i Premier League, der tænker: “Okay, kan vi lige pludselig få ham”. Det er noget af en opgave, lyder det fra Mølby.

Se klippet med Jan Mølbys forklaring øverst i artiklen.

Læs også: United-ejere træffer upopulær beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce