Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United arbejder på tre nye signings

Af Emil Plovgaard
26.04.2024 Kl. 13:08

Manchester United har udset sig tre positioner, som klubben ønsker at styrke i det kommende transfervindue til sommer.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

Klubben ønsker således at hente en ny midtstopper, central midtbanespiller og angriber i transfervinduet, der åbner til juni.

På de nævnte positioner ønsker klubben navnlig at hente Jarrad Branthwaite i Everton, mens spillere som Amadou Onana, Frenkie de Jong og Joshua Kimmich har været rygtet til klubben til positionen som central midtbanespiller.

Slutteligt er angribere som Ivan Toney og Serhou Guirassy blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United som spillere, der kan give oplagt konkurrence til Rasmus Højlund i front.

Nye signings vil sandsynligvis også kunne få betydning for, hvem der forlader klubben, og her er der allerede spekulation om, at to spillere forlader klubben.

Ligeledes er der tvivl om, hvorvidt Erik ten Hag fortsætter i klubben.

Manchester United er i øjeblikket at finde på sjettepladsen i Premier League med hele 13 point op til Aston Villa på fjerdepladsen.

Et lyspunkt ved denne sæson er dog, at Erik ten Hag har formået at få sit hold i FA Cup-finalen for anden sæson i streg.

Dermed kan han bringe sit andet trofæ på to år til Old Trafford, såfremt De Røde Djævle 25. maj formår at slå lokalrivalerne fra Manchester City på Wembley.

Hollænderen har blot vundet 15 ud af 32 ligakampe i indeværende sæson, og klubben røg tidligt ud af både Champions League og Carabao Cuppen.

LÆS OGSÅ: Ikke kun Liverpool: Thomas Frank i spil til endnu et stort job

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce