Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: PSG forhandler med Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
26.04.2024 Kl. 15:50

Noget tyder på, at Paris Saint-Germain vil på rov i Premier League.

I hvert fald skriver mediet talkSPORT, at klubben fra den franske hovedstad har været i flere forhandlinger med Newcastle-stjernen Bruno Guimarães’ repræsentanter.

Guimarães har en frikøbsklausul på 870 millioner kroner, som dog kun kan aktiveres inden for en meget snæver tidsramme. Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano gælder frikøbsklausulen således kun fra slutningen af maj til slutningen af juni.

Det er dog ikke kun PSG, der lurer på en mulig transfer. Det samme gør efter sigende også Manchester City og Real Madrid.

Et salg af Guimarães kan muligvis blive nødvendigt for Newcastle, såfremt klubben skal leve op til reglerne om profit og økonomisk bæredygtighed i Premier League.

I januar 2022 betalte Newcastle 305 millioner kroner for Guimarães, som dengang blev hentet i Lyon og var en af de første store signings efter det saudiske konsortium Public Investment Funds overtagelse af klubben.

Den brasilianske landsholdsspiller har angiveligt et brændende ønske om at spille Champions League, og det ønske kan han ikke få indfriet ved at blive hos Newcastle i den kommende sæson.

The Magpies ligger nemlig nummer syv i Premier League med hele 16 point op til Aston Villa på fjerdepladsen, der lige nu er den sidste Champions League-kvalifikationsgivende plads.

Newcastle-manager Eddie Howe ønsker forståeligt nok at holde på Guimarães.

– Min intention er at holde på Bruno så længe som muligt.

– Men jeg kan aldrig give nogen garantier, for det ville være meget idiotisk af mig. Jeg har været i fodboldverdenen længe nok til at vide, at man aldrig ved, hvad der vil ske i morgen.

– Men han er en afgørende del af holdet, og han spiller rigtig godt for tiden, lød det tidligere på måneden fra Howe.

LÆS OGSÅ: Ny melding: Snart afgøres Citys skæbne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce