Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel raser: De brød reglerne

Af Emil Plovgaard
09.05.2024 Kl. 06:19

Det var Real Madrid, der onsdag aften avancerede til finalen i Champions League på bekostning af Thomas Tuchel og Bayern München.

Det var ellers sidstnævnte, der kom foran efter 68 minutters spil, hvor Alphonso Davies sendte bolden i nettet.

Men mod slutningen af kampen nettede Joselu to gange.

Dermed kunne Carlo Ancelottis mandskab juble, da slutfløjtet lød.

Efterfølgende har dommerteamet været til stor debat, idet de begik en gigantisk brøler.

Bayern München fik nemlig et mål underkendt, da der blev dømt offside. Det så tæt ud, men da linjedommeren allerede havde markeret med sit flag, kunne VAR ikke gribe ind – og kendelsen stod dermed ved magt.

Tuchel er selvsagt ikke tilfreds med beslutningen fra dommerteamet, men fortæller, at han har fået en undskyldning af linjedommeren.

– Det var en katastrofal beslutning af linjedommeren og dommeren.

– Det føles nærmest som at blive forrådt i slutningen på grund af dén beslutning. Men vi er nødt til at sige tillykke til Real Madrid.

– Linjedommeren sagde undskyld, men det hjælper ikke på dette niveau. At markere med sit flag i så tæt en beslutning i det sidste minut af kampen, og dommeren behøver heller ikke at fløjte.

– Det er en meget, meget dårlig beslutning, og det er et brud på reglerne.

– Den er svær at sluge lige nu, men det er sådan, det er, lød det fra Tuchel i et interview med TNT Sports.

Også overfor Sky Sports Germany, fortalte Bayern Münchens sportsdirektør, Max Eberl, at kampens dommer, Szymon Marciniak, havde undskyldt for hændelsen.

Læs også: Real Madrid brød UEFA’s regler i Champions League-semifinale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce