Ekspert ikke imponeret: Her skal Arsenal forstærke sig
Arsenal formåede ikke at vinde mesterskabet.
Dertil var Manchester City i sidste ende for stærke.
The Gunners gjorde ellers, hvad de kunne, da de vandt mod Everton på Emirates Stadium, men Manchester City besejrede også West Ham.
Dermed blev det til Premier League-nummer fire i træk for Pep Guardiolas mandskab.
Lige nu er der skuffelse at spore på Mikel Artetas mandskab, men inden længe vil fokus blive rettet mod sommerens transfervindue.
Her mener Sky Sports-ekspert Micah Richards, at klubben bør hente en ny angriber.
Gabriel Jesus har ikke vist sig som den forstærkning, man havde håbet på, og derfor bør brasilianeren erstattes, lyder det.
– Det er et fremragende, ungt mandskab, og der er mere i vente fra Arsenal.
– Kai Havertz har gjort det godt, og Gabriel Jesus har formentlig ikke spillet på et niveau, som vi havde forventet, da han forlod Manchester City.
– Hvis man kigger på, hvor de kan forbedre sig, så har de brug for en angriber, der kan score alle former for mål.
– Selv når Erling Haaland ikke har spillet op til sit bedste, har han scoret mål, siger Richards til Sky Sports ifølge BBC.
Angribere som Ivan Toney, Benjamin Sesko og Viktor Gyökeres er i nyere tid blevet sat i forbindelse med et skifte til The Gunners.
Læs også: Efter City-triumf: Fire spillere får INGEN medalje