Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en spiller kan forlade Manchester United

Af Emil Plovgaard
19.05.2024 Kl. 22:12

Der kommer til at ske ting og sager hos Manchester United i den kommende sæson.

I forvejen hedder det sig, at klubben tager afsked med Raphaël Varane, Jonny Evans, Tom Heaton, Anthony Martial og Sofyan Amrabat.

Og nu kan mediet Football Insider fortælle, at endnu en spiller vil forlade klubben til sommer.

Ifølge mediet er det nemlig sandsynligt, at Aaron Wan-Bissaka forlader klubben i løbet af det kommende transfervindue til sommer.

Wan-Bissaka har optrådt 25 kampe for De Røde Djævle på tværs af samtlige turneringer i indeværende sæson.

Det blev blandt andet til 11 kampe i træk, men inden længe kan han have spillet sin sidste kamp for klubben.

Wan-Bissaka ankom til Manchester United fra Crystal Palace for 436 millioner kroner i 2019.

Højrebacken har dog haft svært ved for alvor at etablere sig som en regelmæssig spiller i startopstillingen.

Football Insider skriver, at Manchester United oprindeligt har et forholdsvis stramt transferbudget til sommer, og at der derfor skal flere spillersalg i kassen, hvis der omvendt skal noget ind.

I det hele taget er der planer om den helt store udrensning. Daily Mail har tidligere kunnet fortælle, at alle spillere, på nær tre i form af Alejandro Garnacho, Kobbie Mainoo og Rasmus Højlund, reelt er til at forhandle om.

Læs også: Holdkammerat med klar besked til Højlund

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce