Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United og Everton i byttehandel?

Af Emil Plovgaard
20.05.2024 Kl. 09:14

Everton forbereder sig selv på flere bud på Jarrad Branthwaite i løbet af de kommende uger.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mail.

Manchester United, Manchester City og Tottenham har alle udvist interesse for den 21-årige englænder.

Ifølge avisen skulle både United og City være klar med bud på 436 millioner kroner på Branthwaite, men Everton forlanger angiveligt meget mere end det.

Manchester United kan sågar indgå i en byttehandel, hvor man tilbyder en spiller den anden vej, lyder det. 

De Røde Djævle har dog også udset sig andre spillere til positionen, herunder Jean-Clair Todibo fra OGC Nice og Marc Guehi fra Crystal Palace.

Everton ønsker som udgangspunkt ikke at skille sig af med Branthwaite og heller ikke midtbanespilleren Amadou Onana. Der er dog en erkendelse af, at det muligvis er de to bedste skud, man har, for fremover at kunne leve op til reglerne om økonomisk fairplay.

Klubbens fodbolddirektør, Kevin Thelwell, varslede for nogle uger siden, at der ville komme flere salg denne sommer. I mellemtiden forlyder det, at Mason Greenwood kan være på vej væk fra Manchester United. Læs mere her.

Erik ten Hags tropper sluttede søndag på ottendepladsen i Premier League, og det er klubbens dårligste placering i hele Premier League-æraen.

Inden denne sæson var den dårligste placering for Manchester United en syvendeplads, da de i 2013/14-sæsonen endte på 64 point.

Pointmæssigt er det den anden dårligste sæson nogensinde.

60 point sluttede Manchester United på, og det er kun undergået af 2021/22-sæsonen, hvor der kom 58 point på kontoen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce