Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM LIVEBLOG: Vanvittig stemning før topkamp

Af Redaktionen
21.06.2024 Kl. 16:55

En stor sommer står for døren, hvor der er dømt EM i det danske naboland Tyskland.

Det har vi naturligvis også fokus på, hvor adskillige Premier League-spillere skal i aktion. De engelske Premier League-stjerner er blandt andet havnet i gruppe med Danmark.

Op til og under slutrunden vil vi forsøge at give dig den bedste dækning af EM-slutrunden. Følg med i vores EM LIVEBLOG nedenfor.


Fredag den 21. juni

19.02: Hollandske fans er klar til storkamp

17.14: Mbappé starter på bænken

Kylian Mbappé kan muligvis komme i aktion mod Holland, da han starter på bænken.

17.12: Tierney reagerer på EM-exit efter skade

16.54: Ukrainsk sejr åbner Gruppe E helt op

Ukraine vinder 2-1 over Slovakiet, som nu betyder, at tre nationer ligger med tre point; Rumænien, Ukraine og Slovakiet.

Belgien ligger sidst med nul point, og i morgen møder de Rumænien.

14.39: Kieran Tierney sendes hjem

Arsenals Kieran Tierney kommer ikke i aktion for Skotland flere gange i løbet af denne EM-slutrunde.

Tierney blev onsdag skadet i kampen mod Schweiz, og nu er han blevet sendt hjem.

13.46: Thomas Delaney er tilbage

Thomas Delaney rejste ikke med, da Danmark mødte England i Frankfurt. Nu er han dog tilbage på træningsbanen igen efter et mindre sygdomsforløb.

13.30: Hjulmand ser flere fordele i tredjeplads

Er det bedst at ende som nummer to eller tre? Tja, måske er sidstnævnte værd at foretrække. Kasper Hjulmand fremhæver i hvert fald to fordele. Læs mere her.

12.41: Ingen danske fans anholdt

Ingen danske fans blev anholdt i Frankfurt og omegn torsdag. Billedet var dog et andet hos englænderne. Læs mere her.

11.08: Her skal Højlund forbedre sig

Rasmus Højlund har ikke scoret for Danmark ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland. Nu er mærkværdig statistik begyndt at florere. Læs mere her.

10.19: Carragher til Southgate: Drop disse to stjerner!

Det er nødvendigt med ændringer på det engelske landshold, mener Liverpool-legenden Jamie Carragher, som også mener, at Liverpool-stjerne skal kasseres. Læs mere her.

10.03: Christian Eriksen tangerer rekord

Christian Eriksen – den danske midtbanedynamo – tangerede torsdag aften en rekord i kampen mod England. Læs mere her.

09.00: Morten Bruun: Han var Danmarks værste spiller

Danmark gjorde en god figur, da det torsdag aften blev til 1-1 mod England. Men ikke alle spillere kunne være deres indsats bekendt. Morten Bruun har udpeget, hvem der var den værste for Danmark torsdag aften. Læs mere her.

08.16: Bekymrende melding fra dansk EM-lejr

Selvom man godt kan lune sig over et point over England dagen derpå, er der alligevel stødt en bekymrende melding ind fra den danske EM-lejr. Læs mere her.

08.06: Uroligheder efter Danmarks kamp – fan slået ned

Der var drama både på og uden for banen, da Danmark torsdag aften spillede 1-1 mod England. En fodboldfan kan se frem til en sigtelse for vold efter et knytnæveslag. Læs mere her.

Torsdag den 20. juni

22.54: Spanien vinder 1-0

Det spanske landshold imponerede og vandt 1-0 mod Italien på et selvmål af Riccardo Calafiori. Dermed er Spanien også klar til 1/8-finalen. Italien spiller for sin videre eksistens i sidste gruppekamp mod Kroatien. Her møder Spanien i stedet Albanien.

22.40: Spanske profiler taget ud

Både Lamine Yamal og Nico Williams, der begge har imponeret mod Italien, er blevet skiftet ud. Spanien har stadig fin kontrol over kampen. 1-0 med syv minutter tilbage.

22.13: Spanien foran mod Italien

Riccardo Calafiori er uheldig med at lave selvmål for Italien efter en redning af Gianluigi Donnarumma. Fuldt fortjent, for Spanien har spillet forrygende. Især Nico Williams har været sublim.

21.51: Pause i storkamp

Spanien har været bedst og spillet sig til flest chancer, men det står 0-0 ved pausen mod Italien.

21.28: Mæhle er skuffet

Joakim Mæhle er meget skuffet over resultatet mod England, for han mener, at Danmark dominerede gennem hele kampen.

– Selvfølgelig har England lidt hist og her, men jeg synes alligevel, at vi er dominerende i alle 90 minutter, siger han til bold.dk.

21.16: Spanien dominerer

Det spanske landshold er startet klart bedst mod Italien og sender masser af gode angreb afsted ned mod Guinluigi Donnarummas mål.

20.45: Storkamp venter

Spanien og Italien spiller dagens sidste kamp klokken 21.00. Vi liveopdaterer fra kampen.

19.53: Slutfløjt

Det slutter 1-1 i Frankfurt. Vi har uddelt karakterer til de danske spillere, hvor én dumper, mens tre var fremragende.

Læs karakterbogen her.

19.45: Danmark er bedst

Det danske landshold er bedst her mod slutningen af kampen. Alexander Bah tøvede for længe med et indlæg, der kunne have givet en gylden chance.

19.41: Danmark skifter ud

Christian Eriksen og Morten Hjulmand skiftes ud. Andreas Skov Olsen og Christian Nørgaard kommer ind.

19.17: Damsgaard og Bah på banen

Mikkel Damsgaard og Alexander Bah kommer på banen i stedet for Jonas Wind og Victor Kristiansen.

19.15: Foden på stolpen

Phil Foden trykker til fra distancen og rammer stolpen.

19.14: Gallagher på banen

Conor Gallagher kommer på banen i stedet for en skidt spillende Trent Alexander-Arnold.

19.12: Kristiansen har problemer

Victor Kristiansen har store problemer på sin venstre back over for Bukayo Saka. Det trækker op til en udskiftning.

18.47: Pausekarakterer

Vi har uddelt pausekarakterer til de danske spillere ud fra følgende karakterskala.

Karakterskala
1: Dumpet
2: Under middel
3: Middel
4: Over middel
5: Fremragende
6: Ekstraordinært

Kasper Schmeichel: 3 – En enkelt risikabel aflevering. Ellers ikke det store at se til.
Joakim Mæhle: 3 – Løb frem og tilbage, som vi kender ham. Førte ikke rigtig til noget dog.
Joachim Andersen: 4 – Stærk i duellerne og god på bolden.
Jannik Vestergaard: 3 – Kom på bagkant en gang eller to.
Andreas Christensen: 4 – Sikkerheden selv som vanligt.
Victor Kristiansen: 1 – Kæmpe fejl, der kostede et mål. Den slags fejl må man ikke lave.
Pierre-Emile Højbjerg: 5 – Bedste dansker. Meget stærk i sine dueller.
Morten Hjulmand: 4 – Lidt for mange fejlafleveringer, men sikke dog et mål.
Christian Eriksen: 3 – Involveret i flere angreb, men der manglede skarphed.
Rasmus Højlund: 2 – Fuldstændig anonym første halvleg.
Jonas Wind: 3 – Fandt rum og kombinerede godt med især Eriksen.

18.36: Hjulmand brager Danmark på 1-1

Morten Hjulmand scorer på et forrygende langskud fra stor afstand. 1-1 i Frankfurt.

18.28: Gult til Vestergaard

Jannik Vestergaard kommer sent i en tackling mod Bukayo Saka, og den danske forsvarer får et gult kort. Fortjent.

18.20: England foran

Victor Kristiansen sover i timen og har ikke øje på Kyle Walker. Bolden havner hos Harry Kane inde i feltet, og den engelske anfører scorer sikkert.

18.14: Morten Bruun langer ud efter Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg sparker bolden ud efter at have været i duel med Jude Bellingham. Det er Morten Bruun ikke tilfreds med.

– Det, synes jeg, er et forkert signal. Spil nu bare videre, siger Morten Bruun. 

18.11: Walker skifter støvler

Kyle Walker har sat sig i græsset. Han skifter nu støvler efter at have skøjtet rundt på banen tidligere.

18.07: England på bolden

Det engelske landshold har haft en del boldbesiddelse, men det har ikke ført til noget.

Andreas Christensen spiller i dag til venstre i forsvaret, mens Jannik Vestergaard er rykket ind i midten.

18.01: Kampstart

Der er fløjtet op til kamp i Frankfurt. Danmark spiller i røde trøjer, England i hvide.

17.43: Gerhard Aigner mindes før kampen

17.20: Danske roligans klar i Frankfurt

Foto: REUTERS/Wolfgang Rattay

17.14: Troels Bech og Martin Jørgensen er her også

Trukket en anelse væk fra køen til currywurst, bratwurst og hvad Tyskland ellers byder på af kulinariske oplevelser, gemmer den tidligere danske landsholdsspiller Martin Jørgensen og nyansatte fodbolddirektør i OB, Troels Bech (i blå trøje med ryggen til) sig.

Randers-direktør Søren Pedersen og AGF-direktør Jacob Nielsen er også samlet til ‘mødet’

Foto: Privatfoto

16.59: Southgate ændrer ikke

England stiller med de samme 11 som mod Serbien.

16.57: Serbien udligner!

Serbien har gjort det!

Luka Jovic udligner til 1-1 i det 96. minut.

Et perfekt resultat for Danmark.

16.50: Her er Danmarks startopstilling

16.47: Thomas Delaney ikke med

Thomas Delaney er ikke blevet klar til kamp. Læs mere her.

16.27: SLOVENIEN PÅ 1-0!

Zan Karnicnik bringer Slovenien foran med 1-0.

Ikke et godt resultat for Danmark…

16.20: Sådan stiller Danmark op

Nu er der ikke længe til, at det går løs i Frankfurt mellem Danmark og England.

Medie har givet sit bud på, hvordan Danmark stiller op. Læs mere her.

16.03: Danskere på vej til kamp

Foto: REUTERS/John Sibley

15.50: Nyt om Mbappé

Mandag aften brækkede Kylian Mbappé sin næse i 1-0-sejren over Østrig.

Men kan han allerede være i aktion mod Holland fredag aften? Læs mere her.

15.48: PAUSE: Slovenien – Serbien 0-0

Der er pause i kampen mellem Slovenien og Serbien.

Der står 0-0 trods et hav af chancer. Et resultat, TV 2-kommentator, Morten Bruun, er fint tilfreds med.

15.01: Kamp i Danmarks gruppe netop skudt i gang

Trods truslen om at trække sig tilbage fra EM-slutrunden, er Serbiens kamp mod Slovenien netop gået i gang.

Det er det øvrige opgør fra Danmarks gruppe denne torsdag.

14.40: Dansk tifo fjernet

Der kommer ikke nogen tifo fra de danske fans i Frankfurt torsdag aften.

Det var der ellers planlagt, men de tyske myndigheder har ikke vurderet, at den var sikkerhedsmæssigt godkendt til lejligheden på grund af brandfare. Det skriver TV 2.

14.08: Tre fans anholdt inden Danmark-kamp

Tysk politi har anholdt tre engelske fodboldfans inden mødet mellem Danmark og England torsdag aften. Læs mere her.

12.28: Store konsekvenser ved Serbien-exit

Der kan falde store konsekvenser og mulige sanktioner, såfremt Serbien forlader EM-slutrunden før tid. Læs mere her.

11.15: Thomas Meunier indlemmes i Belgiens EM-trup

Thomas Meunier fra Belgien blev skadet, før EM-slutrunden gik i gang.

Nu er han dog med i EM-truppen og kan komme i aktion mod Rumænien, da han er kommet tilbage fra sin skade længe før ventet.

10.00: Serbien truer med at trække sig

Ifølge den serbiske tv-station RTS truer Jovan Šurbatović, der er generalsekretær i det serbiske fodboldforbund, UEFA med at trække Serbien ud af EM, hvis der ikke falder hårde straffe til Kroatien og Albanien.

De to nationers fans råbte angiveligt: “Dræb, dræb, dræb en serber” under kampen onsdag. RTS´ oversættelse har TV2 fået bekræftet.

– Det, der skete (med de albanske og kroatiske fans, red.) er skandaløst, og vi kommer til at efterspørge sanktioner fra UEFA – også med den pris, at vi ikke spiller videre ved EM, siger Šurbatović.

Onsdag den 19. juni

23.25: Southgate vælger de samme

I de engelske medier er der nu meldinger om, at Gareth Southgate går med den samme startellever som i kampen mod Serbien.

22.05: Shaqiri med imponerende målstime

21.26: Shaqiri udligner

Xherdan Shaqiri bringer balance i regnskabet med et fantastisk langskudsmål.

21.15: McTominay bringer Skotland foran

Efter 13 minutters spil er Skotland i front mod Schweiz. En afslutning fra Scott McTominay bliver afrettet af Fabian Schär, der snyder Yann Sommer i målet.

20.55: Nagelsmanns kontrakt forlænges efter tysk avancement

19.50: Tyskland er klar til ottendedelsfinaler

EM-værter vandt 2-0 over Ungarn og er dermed videre fra gruppespillet. Det er dog ikke sikkert, at de slutter som gruppespilsvinder.

19.27: Gündogan gør det til 2-0

Og så blev føringen udbygget. Ilkay Gündogan fandt plads ved straffesparkspletten og sendte bolden køligt i mål til 2-0. Nu ser det svært ud for Ungarn.

18.49: Pause i Stuttgart

Der er pause i Stuttgart. EM-værterne fører med 1-0 på et mål sat ind af den ombejlede Bayern München-stjernen Jamal Musiala. Den Stuttgart-fødte offensivspiller scorede efter 22 minutters spil.

18.27: Neuer med sublim redning

38-årige Manuel Neuer viser, at han fortsat kan spille med på højeste niveau.

Han disker op med en vild redning for Die Mannschaft, og stillingen er derfor fortsat 1-0. 28 minutter spillet.

18.23: TYSKLAND PÅ 1-0!

Jamal Musiala bringer de tyske værter foran med 1-0 mod Ungarn.

En passende lejlighed, da Musiala selv er født i Stuttgart.

18.00: UEFA træffer unik beslutning til dansk kamp

Et uvejr har ført til, at UEFA har truffet en noget drastisk beslutning til Danmarks opgør mod England i Frankfurt torsdag aften. Læs mere her.

17.30: Startopstillinger Tyskland – Ungarn

Tyskland: Neuer – Kimmich, Rüdiger, Tah, Mittelstädt – Andrich, Kroos – Musiala, Gündogan, Wirtz – Havertz.

Ungarn: Gulacsi – Fiola, Orban, M. Dardai – Bolla, Nagy, Schäfer, Kerkez – Sallai, Varga, Szoboszlai.

16.57: Slut i Hamborg – 2-2

Et utroligt drama rundes nu af.

Kroatien og Albanien spiller 2-2.

Derfor kræver det reelt nu en sejr mod henholdsvis Italien og Spanien, hvis de to nationer skal have håb om at avancere.

16.54: DRAMA I HANSESTADEN – ALBANIEN UDLIGNER!

– Drama i hansestaden, lyder det fra DR’s kommentator Henrik Liniger.

Albanien udligner i det 94. minut, hvor Klaus Gjasula gør det til 2-2.

En kostbar tillægstid for Kroatien.

16.36: KROATIEN FORAN!

Indskiftede Klaus Gjasula bliver en skurk for Albanien, da han bringer Kroatien på 2-1.

Dermed er der vendt op og ned på tingene i Hamborg, hvor slaget står.

16.34: KROATIEN UDLIGNER!

Kroatien sikrer sig en vigtig udligning til 1-1.

Andrej Kramaric bringer balance i regnskabet efter 74 minutters spil.

16.05: I gang igen

Kampen mellem Kroatien og Albanien er fløjtet i gang igen.

15.47: Pause: 0-1

Albanien går velfortjent til pause med en føring på 1-0, der blev sat ind efter 11 minutters spil.

15.16: Albanien dominerer og er velspillende

Albanien har trykket speederen helt i bund, og der er plads til gode, tekniske detaljer undervejs. Fortsat 1-0, og der er nu spillet 16 minutter.

15.11: ALBANIEN FORAN!

Albanien er kommet foran i kampen mod Kroatien. Der er spillet 11 minutter.

Qazim Laci blev noteret for scoringen.

15.00: Dansker på det værste EM-hold

En dansker har fået den tvivlsomme ære af at være placeret på holdet over de dårligste EM-spillere indtil videre. Se holdet her.

14.20: Startopstillingerne til Kroatien – Albanien

Kroatien: Livakovic, Juranovic, Sutalo, Gvardiol, Perisic, Modric, Brozovic, Kovacic, Majer, Petkovic, Kramaric

Bænken: Stanisic, Pongracic, Erlic, Labrovic, Mario Pasalic, Budimir, Ivanusec, Sosa, Pjaca, Vida, Ivusic, Marco Pasalic, Sucic, Baturina

Albanien: Strakosha, Hysaj, Ajeti, Djimsiti, Mitaj, Ramadani, Asllani, Asani, Bajrami, Laci, Manaj

Bænken: Etrit Berisha, Balliu, Gjasula, Broja, Kastrati, Mihaj, Seferi, Medon Berisha, Muci, Ismajli, Daku, Abrashi, Kumbulla, Aliji, Hoxha

Kampen, der begynder klokken 15.00, kan ses på DR1.

13.50: Eriksen topper

Christian Eriksen skabte flere chancer end nogen anden spiller i åbningsrunden. Se herunder, hvem der ifølge Squawka fører udvalgte statistikker.

13.00: Fransk landstræner med Mbappé-opdatering

Didier Deschamps fortæller ifølge talkSPORT, at stjernen har det bedre, og at han vil blive testet senere i dag. Han er tvivlsom til resten af gruppespillet qua en brækket næse.

12.30: Kroatisk stikpille

Zlatko Dalic er ikke tilfreds med, at Kroatien, modsat eksempelvis England, af mange er betragtet som outsidere fremfor favoritter til slutrunder.

– Vi er altid dark horse. Vi er altid ikke blandt favoritterne. Ingen tror på os, men i de seneste seks år har vi vundet tre medaljer. Efter Frankrig er vores landshold det første hold til at have gjort dette, så jeg siger altid, at Kroatien fortjener større respekt fra alle, for hvad vi har gjort.

– Vi har vundet tre medaljer, og England vandt én for 50 år siden (i 1966, red.), men de er et stort hold. Vi er ikke. Vi er altid dark horse. Vi er små, men vi er modige. Vi vil kæmpe, og vi har tusindvis af kroater i Berlin. Vi er en nation, der føler os stolte, og vores resultater viser, at vi er bedre end vores omdømme, siger landstræneren ifølge The Guardian.

Kroatien indledte EM med et 0-3-nederlag til Spanien.

11.01: Tvivl om Shaw

Det engelske fodboldforbund fortæller i dag, at Luke Shaw fortsat træner for sig selv. Han er tvivlsom til morgendagens kamp mod Danmark. Læs mere her.

10.03: EM-statistik går verden rundt

EM-slutrunden åbnede med et brag fredag aften, hvor Tyskland besejrede Skotland med 5-1. Siden da er særligt én type mål væltet ind. Læs mere her.

9.27: Portugal-stjerne kritiseres trods sejr

Portugal lykkedes med at besejre Tjekkiet med 2-1, da man indledte sin EM-kampagne, men én stjerne får kritik efter kampen.

8.20: Ny melding om Mbappé

Kylian Mbappé brækkede mandag sin næse i Frankrigs kamp mod Østrig. Nu er der nyt om franskmandens situation. Læs mere her.

Tirsdag den 18. juni

23.58: Højlund er blandt de hurtigste

Efter første gruppespilsrunde er Rasmus Højlund den næsthurtigste spillere under denne EM-slutrunde.

23.43: Ronaldo kan tilføje to rekorder til samlingen

Cristiano Ronaldo kan ikke bare tilføje én, men to EM-rekorder til samlingen efter aftenens kamp.

23.30: Det vælter ind med langskudsmål

22.50: Portugal i front!

Diogo Jota fik for kort tid siden annulleret et mål for offside, men nu er Portugal i front. I dommerens tillægstid gør Francisco Conceição det til 2-1.

22.35: Portugal udligner!

Portugal har bragt balance i regnskabet efter et tjekkisk selvmål.

22.19: Chok-scoring!

Stik mod spil og chancer er det Tjekkiet, der bringer sig i front mod Portugal. Lukas Provod forsøger sig fra distancen og sender Tjekkiet på 1-0.

21.53: Første EM-kamp uden mål i første halvleg

20.59: De 10 ældste EM-spillere nogensinde

Cristiano Ronaldo stryger forbi Morten Olsen på listen over de 10 ældste spillere nogensinde ved en EM-slutrunde.

20.27: Pepe og Ronaldo skriver EM-historie

19.58: EM’s bedste kamp – indtil videre – er slut

Et hæsblæsende opgør mellem Tyrkiet og Georgien er slut. For den neutrale seer er det uden tvivl slutrundens bedste kamp.

Det endte 3-1 til Tyrkiet efter to fantastiske mål af Mert Müldür og Arda Guler, og til sidst lukkede og sluttede Kerem Aktürkoğlu til 3-1.

19.27: Güler bliver den yngste EM-målscorer for Tyrkiet

16.57: Det står ned i stænger i Dortmund

16.02: Cristiano Ronaldo jagter rekord

Portugal skal tirsdag aften i aktion for første gang ved EM-slutrunden, når det gælder en kamp mod Tjekkiet.

Her jagter Cristiano Ronaldo en rekord, da han kan blive den ældste målscorer nogensinde ved en EM-slutrunde.

Ingen spillere over 39 år har før scoret et mål ved en EM-slutrunde.

15.01: Gravesen kritiserer igen Hjulmand

Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, er genstand for megen kritik i disse dage, og nu har den DR- og Tipsbladet-tilknyttede ekspert Thomas Gravesen igen meldt sig på banen. Læs mere her.

14.52: De Bruyne iler væk fra pressen

Belgien tabte – noget overraskende – 1-0 til Slovakiet mandag aften. Det skabte frustrationer hos de belgiske spillere, heriblandt Kevin de Bruyne, der ikke ville tale med engelsk presse efter kampen.

13.44: Kroat er færdig ved EM

Den kroatiske midtbanespiller Nikola Vlasic døjer med en muskelskade, og han har derfor forladt den kroatiske landsholdslejr. Han forventes at være færdig ved slutrunden.

12.58: Fanzoner lukkes

Det oplyses nu, at der lukkes fanzoner i Gelsenkirchen og Köln som følge af, at der et uvejr på vej.

12.14: Nyt om Mbappé-skade

Kylian Mbappé brækkede næsen mandag aften mod Østrig, og nu er der kommet nyt om den franske stjerne, og det er ikke godt nyt for det franske landshold.

11.10: “Skandaløst”

Annulleringen af Romelu Lukakus scoring på oplæg af Lois Openda har skabt heftig debat, hvor flere mener, at scoringen aldrig skulle have været underkendt. Den blev det, da Openda i en duel med Denis Vavro skubbede til bolden med hånden.

– Det er skandaløst. Det er latterligt. Det er, hvad det er. Openda skubber ikke med vilje bolden ind i sin løbebane. Det er hårdt. I Premier League ville målet være stået ved magt, sagde den tidligere Chelsea-angriber Chris Sutton på BBC Radio 5 Live.

10.33: Skotte med to dage ude

Ryan Porteous er blevet idømt to spilledages karantæne for tacklingen på Ilkay Gündogan i åbningskampen. Han er dermed færdig i turneringen, hvis ikke Skotland går videre til ottendedelsfinalen.

09.57: Mbappé ude af gruppespillet?

Le Figaro skriver, at Kylian Mbappés brækkede næse holder ham ude i 15 dage. Dermed misser han med sikkerhed gruppespillet og potentielt også ottendedelsfinalen.

Mandag den 17. juni

23.20: Deschamps med Mbappé-melding

Kylian Mbappé udgik med en blodtud, og den franske landstræner melder, at angriberen efter al sandsynlighed har brækket næsen.

– Ja, Kylian Mbappé har formentlig brækket sin næse, siger Didier Deschamps til Telefoot.

23.03: Mbappé-udskiftning overskygger fransk sejr

Kylian Mbappé måtte lade sig udskifte i slutningen af opgøret mod Østrig med det der lignede en brækket næse.

20.40: Frankrig i front

Efter 38 minutters spil fører Frankrig nu 1-0 over Østrig. Et indlæg af Kylian Mbappé bliver headet i eget net af Maximilian Wöber.

20.23: Lukaku skriver EM-historie

Den belgiske angriber er den første spiller til at få annulleret to scoringer i samme kamp under en EM-slutrunde.

20.07: Folk raser over VAR

Der er ikke mange, der kan forstå, at Romelu Lukakus anden scoring blev annulleret af VAR.

19.47: Nej nej nej.. Ny Lukaku-scoring annulleret

Romelu Lukaku er igen kommet på tavlen, men igen er målet blevet annulleret. Denne gang grundet hånd på bolden på Lois Openda inden scoringen.

19.23: Lukaku var tæt på at få tildelt scoring

18.08: Chok-scoring!

Efter store chancer til Belgien er det Slovakiet, der bringer sig i front. Ivan Schranz gør det til 1-0!

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

17.00: Stor overraskelse

Ukraine var stor favorit mod Rumænien, men det blev til en overraskende sejr på 3-0 til det rumænske landshold. Det er slutrundens hidtil største overraskelse.

16.24: Ukrainsk kollaps

Det ukrainske kollaps fortsætter. Rumænien bringer sig nu foran 3-0 ved Denis Dragus.

16.11: Rumænien på 2-0

Rumænien har bragt sig foran 2-0 og slutrundens hidtil største overraskelse kan være på vej. Razvan Marin scorede målet mod Ukraine.

16.11: Hjulmand uenig i kritik

Kasper Hjulmand er ikke enig i den store kritik, som Danmark har fået for anden halvleg mod Slovenien. Landstræneren siger, at han har analyseret på kampen.

16.09: Ukraine dominerer

Ukraine dominerer mod Rumænien, men det kniber med at skabe store målchancer.

16.03: Frank i studiet

Thomas Frank er en af eksperterne i studiet hos britiske BBC. Brentford-træneren har netop analyseret på 1. halvleg af kampen mellem Rumænien og Ukraine. Her fører rumænerne stadig 1-0.

15.30: Rumænien er kommet foran

Rumænien har overraskende bragt sig foran i kampen mod Ukraine. Nicolae Stanciu er målscoreren.

15.01: Kampen er sat i gang

EM-kampen mellem Ukraine og Rumænien er sat i gang, og Mykhaylo Mudryk viser allerede sin fart og dribleevner frem.

14.20: PL-spillere starter

Både Ilia Zabarniy, Oleksandr Zinchenko og Mykhaylo Mudryk starter inde for Ukraine mod Rumænien. Der er kampstart 15.00.

13.18: Vanvittig Mbappé-statistik florerer

Kylian Mbappé har klaret det godt ved VM-slutrunderne.

Knapt så godt ved EM, viser statistik. Læs mere her.

12.05: EM-kampe i dag

Ligesom i går, spilles der også tre kampe denne mandag.

Her er programmet:

15.00: Rumænien – Ukraine, Gruppe E

18.00: Belgien – Slovakiet, Gruppe E

21.00: Frankrig – Østrig, Gruppe D

10.30: Ten Hag kritiserer Southgate

Manager i Manchester United, Erik ten Hag, har kritisereret England-landstræner Gareth Southgate efter The Three Lions’ kamp mod Serbien søndag aften. Læs mere her.

09.36: Christian Eriksen tangerer EM-rekord

Godt tre år efter, at han kollapsede ved den seneste EM-slutrunde, gjorde Christian Eriksen søndag aften en fin figur for Danmark, hvor han tangerede en EM-rekord.

08.15: Bellingham fortæller om årsagen til jubelscene

Jude Bellingham blev kampens enlige målscorer, da England søndag aften besejrede Serbien. Nu fortæller han, hvad der ligger bag den mystiske jubelscene.

08.02: Dansk landsholdsspiller provokeret over spørgsmål

Danmark skuffede en smule, da det kun blev til 1-1 mod Slovenien i søndagens kamp mod Stuttgart. Efter kampen blev Victor ‘VK’ Kristiansen stillet et kritisk spørgsmål, og det provokerede ham. Læs mere her.

Søndag den 16. juni

23.50: Bellingham får hæder

Jude Bellingham var kampens eneste målscorer, og han blev også hædret med prisen som kampens spiller mellem England og Serbien.

23.20: Opsigtsvækkende statistik

Det var ikke nogen chancerig kamp, der udspillede sig mellem England og Serbien, hvilket bliver underbygget af denne statistik.

22.53: England vinder

Det slutter med en engelsk sejr på 1-0, men det var bestemt ikke en overbevisende præstation mod Serbien.

22.39: Kane på overliggeren

England er kommet lidt bedre med og har også skiftet lidt ud. Harry Kane har netop været tæt på at bringe England foran, men forsøget blev reddet og røg op på overliggeren.

22.28: Serbien presser på

Det er Serbien, der lige nu presser på for en scoring mod England, som slet ikke kan få spillet til at hænge sammen.

21.57: Skrækkelig Kane-statistik

Harry Kane havde kun to berøringer i første halvleg af kampen mellem Serbien og England. Det var færrest af alle spillere på banen.

21.49: Engelsk føring – men uden at imponere

Jude Bellingham har scoret for England, der fører 1-0 ved pause mod Serbien, men de engelske stjerner har bestemt ikke imponeret.

21.15: England foran

Jude Bellingham har scoret til 1-0 for England. Real Madrid-stjernen header et afrettet indlæg i nettet.

21.10: Svær serbisk start

Der står England på det hele fra begyndelsen af opgøret, hvor Serbien har haft det svært.

21.00: Kampstart i England mod Serbien

Den anden kamp i Danmarks pulje er netop blevet sat i gang. England møder Serbien.

20.31: Gravesen revser Hjulmand

DR-ekspert Thomas Gravesen revser Kasper Hjulmand for én ting efter den danske skuffelse i EM-kampen mod Slovenien.

20.04: Eriksens flotte kamp i tal

19.56: Engelsk startopstilling mod Serbien

19.52: Det er slut i Stuttgart

Det slutter 1-1 i Stuttgart efter en skidt dansk anden halvleg. Pil ned for det danske landshold inden de sidste to gruppekampe, hvor det nu er blevet noget sværere at gå videre.

19.48: Tillægstid

Der er lagt fire minutter til, og intet tyder på en dansk sejr lige nu.

19.41: Danmark skifter ud

Kasper Dolberg, Yussuf Poulsen og Christian Nørgaard kommer på banen. Danmark har været på hælene de seneste minutter. Også Joakim Mæhle er kommet på banen.

19.34: Slovenien udligner

Det har ligget i luften de seneste minutter, og nu har Slovenien fået udlignet til 1-1 på et afrettet skud.

19.09: Slovenien presser på

En skidt dansk start på anden halvleg, og Slovenien har nu presset på i et par minutter.

19.03: Anden halvleg sat i gang

De sidste 45 minutter er begyndt, og det er med en dansk 1-0-føring.

18.55: Eriksen har skrevet dansk EM-historie

Christian Eriksen har skrevet dansk EM-historie med sin scoring i første halvleg mod Slovenien.

18.51: Eriksen hyldes i hele verden

Christian Eriksen bliver lige nu hyldet i hele verden efter at have scoret for Danmark mod Slovenien.

18.46: Pausekarakterer

Vi har uddelt karakterer til de danske spillere efter første halvleg efter følgende karakterskala:

1: Dumpet
2: Under middel
3: Middel
4: Over middel
5: Fremragende
6: Ekstraordinært 

Kasper Schmeichel: 3 – Arbejdsløs.
Alexander Bah: 4 – Tog det hurtige indkast.
Joachim Andersen: 4 – Stærk i sine dueller.
Andreas Christensen: 4 – Som altid stærk i afleveringsspillet.
Jannik Vestergaard: 3 – Sløset forsvarsspil et par gange.
Victor Kristiansen: 3 – Løb og løb, men det førte ikke til noget.
Morten Hjulmand: 4 – Balancespilleren med de kloge løsninger.
Pierre-Emile Højbjerg: 3 – Et par håbløse boldtab.
Christian Eriksen: 5 – Var over det hele og også som målscorer.
Jonas Wind: 4 – Sikke en assist.
Rasmus Højlund: 4 – God som opspilsstation.

18.31: Slovenien lurer på kontra

Slovenien lurer hele tiden på at slå til på et kontraangreb, men den sidste skarphed mangler. Danmark spiller sig ikke frem til chancer.

18.23: Slovenien med et par hjørnespark

Slovenien får et par hjørnespark, men det bliver ikke farligt. Danmark er i fin kontrol.

18.18: Danmark fører

En genial hælaflevering fra Jonas Wind sender bolden videre til Christian Eriksen. 1-0 til Danmark.

18.00: Kampen er sat i gang

Den schweiziske dommer har fløjtet kampen i gang, og Danmark tager kontrol med det samme.

17.26: Hjulmand forklarer bænkplads til Mæhle

– Vi skal komme til en del indlæg i dag, og derfor vælger jeg Victor Kristiansen til venstre, og jeg synes, at Alexander Bah han er – lidt ligesom Morten Hjulmand – kommet ind og har vist en helt vild positiv og offensiv attitude.

– Ham vil jeg gerne fyre af fra start af for at få ham ind i turneringen og få gang i den højre side på den måde, forklarer Hjulmand til DR.

17.19: Hjulmand begrunder midtbanevalg

Morten Hjulmand er med fra start for Danmark, og den danske landstræner har forklaret, hvorfor han har valgt spilleren fra Sporting Lissabon.

– Han har skubbet sig på og har vist, at han er klar. Han vil give den gas og sætte sig på midten og være involveret. Han er god på bolden. Vi har brug for meget boldspil, og han har lidt af det hele. Han er god sammen med Pierre-Emile Højbjerg. Han spiller i en stor klub til daglig, og det er meget fedt at have noget ungdommeligt, siger Kasper Hjulmand til DR.

17.18: Skræmmende billeder før EM-brag

Flere timer før kampstart mellem England og Serbien er der blodige slåskampe mellem fans fra de to nationer.

17.15: Cody Gakpo kåret til kampens spiller

16.52: Holland vinder 2-1

Mål af Cody Gakpo og Wout Weghorst sikrede Holland en 2-1-sejr over Polen.

16.45: Danmarks startellever er ude!

Kasper Hjulmand har sat Joakim Mæhle på bænken. Se startopstillingen mod Slovenien her.

16.41: Wout Weghorst sender Holland i front!

Holland fører 2-1. Det er den tidligere Manchester United-angriber Wout Weghorst, der bringer hollænderne i front. 83 minutter er spillet!

15.39: Gakpo går i Ronaldos fodspor

15.35: Gakpo på tavlen!

Det står 1-1 i opgøret mellem Polen og Holland. Adam Buksa bragte polakkerne i front, men efter en halv times spil gjorde Cody Gakpo det til 1-1.

14.27: Hjulmand forklarer Højlund-problemer

Rasmus Højlund har haft problemer med at få netmaskerne til at blafre i sine seneste landskampe for Danmark. Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, giver et bud på hvorfor.

13.39: Økse-angreb i Hamborg

En ny tragisk hændelse har fundet sted i Tyskland, hvor en mand med en økse er gået amok i Hamborg. Læs mere her.

13.19: Tro på sagen i den slovenske lejr

Det er Danmark, som der er bedst mulighed for at slå i gruppespillet. Sådan lyder det nu fra flere slovenere. Kan Danmark undgå en ydmygelse? Læs mere her.

12.45: Kaos i Stuttgart: To timer for en øl!

Køen til øl vokser omkring Danmarks fanzone i Stuttgart, beretter TV 2 SPORT.

Det tager i alt to timer at få en enkelt øl. Den første time går med at stå i kø til at modtage ølbilletten, mens man skal stå i kø i yderligere en times tid for at få sin øl, lyder det. En dansk fan kalder det ‘kaotiske scener’ i et interview med førnævnte medie.

Det har ført til, at flere danskere nu bevæger sig ud i Stuttgart by efter forsyninger. De fleste supermarkeder i Tyskland holder dog søndagslukket.

Der er godt fem timer til kick-off til Danmarks første EM-kamp mod Slovenien.

12.25: Danskere valfarter i massevis til Stuttgart

Mange danskere befinder sig enten i Stuttgart eller er på vej dertil.

En af de mange danskere – der forventes 18.000 danskere i Mercedes-byen – er 29-årige Mads Pedersen fra Bukkerup ved Glamsbjerg.

– Vi stod op klokken 2.45 i nat og kørte til Flensburg, hvor vi satte bilen og hoppede på toget videre til Hamburg Hauptbahnhof. Her skiftede vi så tog til Stuttgart, og hvis alt går efter planen, er vi fremme i Stuttgart klokken 14.15, siger Mads Pedersen til Fyens.dk.

Læs hele historien på Fyens.dk.

12.09: Gerningsmand dræber én – og bliver selv dræbt

En afghansk mand er død efter skud fra tysk politi. Inden da nåede han at dræbe en person med kniv og såre adskillige andre. Læs mere her.

11.14: FIK DU LÆST: Forventede startopstillinger Slovenien vs. Danmark

Søndag klokken 18.00 går det løs i Stuttgart, hvor Danmark støder ind i Slovenien.

Annonce