Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Supercomputer: Sådan går det Danmark til EM herfra

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 19:49

Danmark er som bekendt videre til ottendedelsfinalen ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Her gælder det værtsnation, der vil være på hjemmebane i Dortmund på BVB Arena, der til lejligheden har plads til 62.000 tilskuere.

Det er svære kår for Kasper Hjulmands tropper, der endnu ikke har vundet en kamp ved EM-slutrunden i 2024, eftersom det er blevet til uafgjort mod Slovenien, England og Serbien.

Supercomputeren The Analyst fra Opta har nu foretaget en beregning af, hvor langt Danmark kan nå ved sommerens EM-slutrunde.

Ligesom de resterende 16 nationer har Danmark naturligvis mulighed for at vinde guld, men det er et meget urealistisk scenarie.

Danmark spås 30,5 procent chance for at gå videre til kvartfinalen. Det vil kræve en sejr mod Tyskland.

I kvartfinalen venter så enten Spanien eller Georgien, afhængigt af, hvad kampen mellem netop de to ender. Men det er spanierne, der forud for kampen har de bedste muligheder for at gå videre.

Danmark spås 10,2 procent chance for at gå videre fra kvartfinalen, og herefter indskrænkes mulighederne markant for Kasper Hjulmands tropper.

Danmark spås blot 3,6 procent sandsynlighed for at nå frem til finalen, og skulle det blive til sejr, er der blot 1,4 procent chance herfor.

Danmark er lige nu 12. størst favorit til at vinde EM-slutrunden. I bunden af listen finder man Georgien med 0,3 procent for at vinde EM, mens England modsat spås de største chancer for at vinde turneringen med 20 procent.

Herefter følger Spanien og Danmarks modstander i ottendedelsfinalen, Tyskland.

Ud over de tre nævnte, har Frankrig, Portugal, Holland, Italien, Østrig, Belgien, Schweiz og Tyrkiet også alle bedre chancer for at vinde EM, end Danmark har, vurderer supercomputeren.

UEFA har inden ottendedelsfinalen valgt at sende en dommer hjem fra EM-slutrunden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce