Få overblikket: Her er semifinalerne ved EM
Efter lørdagens to kvartfinaler, står det nu klart, hvem der møder hinanden ved semifinalerne ved denne sommers EM-slutrunde i Tyskland.
England avancerede lørdag mod Schweiz efter en straffesparkskonkurrence, mens Holland formåede at rejse sig, efter at have været bagud mod Tyrkiet.
Det betyder, at semifinalerne fordeler sig således:
Tirsdag 9. juli: Spanien – Frankrig tirsdag klokken 21 i München
Onsdag 10. juli: Holland – England onsdag klokken 21 i Dortmund
Den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville har givet sit bud på, hvordan opgøret mellem Holland og England ender, ligesom supercomputer også har vurderet chancerne.
– Det er en ordentlig kamp. Man kommer altid til at møde de bedste hold på et tidspunkt i en slutrunde.
– Englands rute hidtil har været ret gunstig. Det her er et skridt op, men det ville man forvente i en semifinale.
– Jeg mener, der er et element ved denne slutrunde, som gør, at man føler, det er skrevet i stjernerne.
– Der sker noget. Alt, der kunne fejle for os, gør det. Vi har vandt én kamp ud af fem i ordinær, og alligevel er vi i semifinalen, så man skulle tro, at der sker noget for os, lyder det fra Neville, som mener, at skæbnen står bag Englands EM-succes denne sommer, hvor han tilmed indikerer, at det kan ende med guld til Gareth Southgates tropper.
Den tidligere engelske landsholdsspiller Joleon Lescott gav også sin vurdering.- Jeg er selvsikker. Måske er det blot effekten af, at vi har vundet på straffespark, men jeg er sikre på, vi slår Holland, siger han til ITV ifølge Metro.