Efter første EM: Højlund sender hudløst ærlig besked
Første EM-slutrunde er nu slut for Rasmus Højlund.
Det endte med exit i ottendedelsfinalen til værtsnationen Tyskland, som sendte Danmark ud med et 2-0-nederlag.
Danmark scorede i alt to mål i de fire kampe ved EM-slutrunden, og ingen af disse blev Højlund noteret for.
Målene blev nemlig scoret af henholdsvis Christian Eriksen og Morten Hjulmand.
Undervejs i turneringen har Rasmus Højlunds præstation efterladt meget tilbage at ønske. Selv har United-angriberen udsendt en besked til sine følgere på Instagram natten til søndag.
– For at være ærlig, vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente mig af min første EM-slutrunde.
– At støtte Danmark ved en slutrunde har altid været et af højdepunkterne som dansker, så at spille for Danmark var ubeskriveligt.
– Jeg var så ivrig og ville så gerne gøre vores land stolt.
– Jeg sendte en besked til en af mine venner om, at jeg følte mig en smule skyld. Det er en mærkelig følelsesmæssig blanding, for den rummer også stolthed.
– Vi ville naturligvis gerne have hentet trofæet hjem, men tingene, der altid vil gøre mig stolt, både som fodboldspiller og dansker:- Vi er røde, vi er hvide. Vi står sammen, side om side, skriver Højlund i et opslag på Instagram-profil.
Rasmus Højlund kan se frem til yderligere konkurrence hos Manchester United, da klubben er meget tæt på at hente en direkte konkurrent til danskeren.