Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: Han overgår Pelé

Af Jeppe Augustsen
09.07.2024 Kl. 21:39

Lamina Yamal, mine damer og herrer.

Den 16-årige spanier har været et af de helt store lyspunkter i denne slutrunde, og det viste han igen her til aften.

Efter 21 minutters spil bragte han balance i regnskabet i EM-semifinalen mod Frankrig, da han fra distancen krøllede bolden over i det modsatte hjørne.

Det var teenagerens første mål i denne slutrunde, og det betyder også, at han skriver historie.

Med sine 16 år og 362 dage er han nu den yngste spiller nogensinde til at score et mål ved en slutrunde – og det gælder både EM og VM.

Inden målet var Pelé – med sine 17 år og 239 dage – den yngste spiller til at score et mål ved en VM-slutrunde.

Den yngste spiller til at score et EM-mål var Johan Vonlanthen fra Schweiz, da han scorede mod Frankrig i 2004. Dengang var han 18 år og 141 dage gammel.

Lamina Yamal fylder 17 år på lørdag, dagen før EM-finalen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce