Tidl. Liverpool-stjerne revser Bellingham: ‘Han filmer altid’
Jude Bellingham og England skal søndag aften spille EM-finale mod Spanien.
Forud for det afgørende møde, er der dog stor kritik af Jude Bellingham fra den tidligere Liverpool-stjerne Markus Babbel.
Tyskeren mener, at Bellingham har for høje tanker om sig selv, og at han har en tendens til at filme ved bare den mindste smule kontakt.
– Jeg er ikke sikker på, hvad Jude Bellinghams bedste position er, for han løber overalt på banen. Jeg har en fornemmelse af, at han nu tror, han er en superstjerne.
– Og den attitude kan jeg ikke lide. Det ser man ikke fra spillere som Bukayo Saka eller Jamal Musiala. Med Bellingham, hvis man rører ham en smule, så filmer han altid, han falder altid.
– Hans kropssprog er ikke godt, når tingene ikke går den rette vej for ham i kampene.
– Bellingham er nu 21 år, og alle respekterer ham, fordi han er en naturlig leder, men jeg kan godt være bekymret for, om han mener, at spillerne omkring ham ikke er gode nok.
– Han burde vise lederskab på banen og gøre alt for at vinde kampen, men også anerkende, at alle på holdet er vigtige.
– Bellingham kan håndtere presset. Han skiftede til Real Madrid, som vandt La Liga og Champions League.
– Men han ligner ikke den samme spiller i en England-trøje. Der er så mange ting, der går gennem hovedet på ham, og han kan måske finde det svært at sætte sig op til kampe mod mindre nationer, såsom Serbien og Slovakiet.
– Jeg håber virkelig, når turneringen er slut, at han holder ferie og tænker, at Markus Babbel måske ikke er helt skævt på den, siger Babbel ifølge Mail Sport.
Følg med i vores EM LIVEBLOG, hvor du kan se, hvordan England stiller op.