UEFA straffer hårdt: EM-helt får karantæne
Tyrkiet sikrede sig en billet til kvartfinalen efter en 2-1-sejr over Østrig.
Her var det den tyrkiske midtstopper Merih Demiral, der blev den store helt med sine to scoringer.
Men han kommer ikke i aktion i kvartfinalen mod Holland og potentielt også semifinalen.
BILD beretter, at UEFA vil tildele Merih Demiral en straf på to spilledages karantæne, og det skyldes en jubelscene efter sin anden scoring mod Østrig.
Her fejrede han målet ved at række armene i vejret og strakte pege- og lillefinger i vejret på begge hænder. Se nedenstående billede:
Han blev efterfølgende beskyldt for racisme, da fejringen symboliserer ulveører, som blive anvendt den ultranationalistiske gruppering ‘Grey Wolves’, der befinder sig på den yderste højrefløj i Tyrkiet.
Efter kampen udtalte han følgende om sin fejring:
– Jeg havde en specifik fejring i tankerne, og det var den, jeg lavede. Det handler om min tyrkiske identitet, for jeg er meget stolt af at være tyrker, lød det fra Merih Demiral.
Men jubelscenen koster ham nu kvartfinalen mod Holland.
Hvis Tyrkiet går videre, skal de møde Schweiz eller England, og her vil han også gå glip af kampen.
Ifølge den tyrkiske journalist Yağız Sabuncuoğlu arbejder det tyrkiske fodboldforbund på at appellere i håb om, at UEFA dropper karantænen.
UEFA har også tildelt en straf til Jude Bellingham, men han slipper med skrækken.
Læs også: Danskerklub står til pointstraf