Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM LIVEBLOG: Kaotiske scener i Stuttgart

Af Redaktionen
16.06.2024 Kl. 14:54

En stor sommer står for døren, hvor der er dømt EM i det danske naboland Tyskland.

Det har vi naturligvis også fokus på, hvor adskillige Premier League-spillere skal i aktion. De engelske Premier League-stjerner er blandt andet havnet i gruppe med Danmark.

Op til og under slutrunden vil vi forsøge at give dig den bedste dækning af EM-slutrunden. Følg med i vores EM LIVEBLOG nedenfor.


Søndag den 16. juni

14.27: Hjulmand forklarer Højlund-problemer

Rasmus Højlund har haft problemer med at få netmaskerne til at blafre i sine seneste landskampe for Danmark. Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, giver et bud på hvorfor.

13.39: Økse-angreb i Hamborg

En ny tragisk hændelse har fundet sted i Tyskland, hvor en mand med en økse er gået amok i Hamborg. Læs mere her.

13.19: Tro på sagen i den slovenske lejr

Det er Danmark, som der er bedst mulighed for at slå i gruppespillet. Sådan lyder det nu fra flere slovenere. Kan Danmark undgå en ydmygelse? Læs mere her.

12.45: Kaos i Stuttgart: To timer for en øl!

Køen til øl vokser omkring Danmarks fanzone i Stuttgart, beretter TV 2 SPORT.

Det tager i alt to timer at få en enkelt øl. Den første time går med at stå i kø til at modtage ølbilletten, mens man skal stå i kø i yderligere en times tid for at få sin øl, lyder det. En dansk fan kalder det ‘kaotiske scener’ i et interview med førnævnte medie.

Det har ført til, at flere danskere nu bevæger sig ud i Stuttgart by efter forsyninger. De fleste supermarkeder i Tyskland holder dog søndagslukket.

Der er godt fem timer til kick-off til Danmarks første EM-kamp mod Slovenien.

12.25: Danskere valfarter i massevis til Stuttgart

Mange danskere befinder sig enten i Stuttgart eller er på vej dertil.

En af de mange danskere – der forventes 18.000 danskere i Mercedes-byen – er 29-årige Mads Pedersen fra Bukkerup ved Glamsbjerg.

– Vi stod op klokken 2.45 i nat og kørte til Flensburg, hvor vi satte bilen og hoppede på toget videre til Hamburg Hauptbahnhof. Her skiftede vi så tog til Stuttgart, og hvis alt går efter planen, er vi fremme i Stuttgart klokken 14.15, siger Mads Pedersen til Fyens.dk.

Læs hele historien på Fyens.dk.

12.09: Gerningsmand dræber én – og bliver selv dræbt

En afghansk mand er død efter skud fra tysk politi. Inden da nåede han at dræbe en person med kniv og såre adskillige andre. Læs mere her.

11.14: FIK DU LÆST: Forventede startopstillinger Slovenien vs. Danmark

Søndag klokken 18.00 går det løs i Stuttgart, hvor Danmark støder ind i Slovenien.

Vi har her givet vores bud på de forventede startopstillinger til kampen.

10.56: Liverpool-stjerne spås store problemer

Trent Alexander-Arnold fra Liverpool kommer ikke til at få det nemt for England mod nogle af de svære mandskaber, lyder meldingen fra Roy Keane. Læs mere her.

10.47: Forbløffelse over spansk stjerne

Spanien vandt lørdag med 3-0 over Kroatien, og her var Chelseas Marc Cucurella særdeles glimrende. Én ting vækker dog opmærksomhed efter kampen. Læs mere her.

09.17: Skræmmende EM-statistik for Danmark

Danmark åbner som bekendt sit eget bal ved EM-slutrunden, når det søndag klokken 18.00 går løs mod Slovenien.

Inden kampen er der dukket en skræmmende statistik op, som danskere nok ikke bør læse. Læs den dog alligevel her. Hvis du tør.

09.07: DMI: ‘Halvkedelig omgang i vente’

Havde man tænkt sig at hygge udenfor med grillmad eller se Danmarks åbningskamp ved EM mod Slovenien på en storskærm, bør man måske tænke i andre baner.

Vejrmæssigt er der nemlig ikke nogen stor dag i vente, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Læs mere her.

09.00: Christian Eriksen skulle forklare joke

Christian Eriksen tog forleden pis på nordmændene. Ikke alle mente, at joken var lige sjov, og lørdag skulle Christian Eriksen så forklare sig. Læs mere her.

Lørdag den 15. juni

22.59: Italien vinder mod Albanien

Italien kom sig over en chokstart fra Albanien, der skrev EM-historie, og det blev til en sejr på 2-1 til de forsvarende europamestre.

22.31: Spanske profiler slipper billigt

Hverken Alvaro Morata eller Rodri er blevet ramt af en seriøs skade, siger den spanske landstræner. Begge de spanske profiler udgik ellers med, hvad der kunne ligne skader i sejren mod Kroatien.

22.19: Frankrigs stærkeste opstilling

Frankrig er en af favoritterne til at vinde EM, og her er vores bud på, hvordan den stærkeste franske opstilling ser ud.

21.50: Pause

Albanien chokstartede med historiens hurtigste EM-scoring, men Italien kom hurtigt tilbage i opgøret og har været i total kontrol. Pause i Dortmund, hvor Italien fører 2-1.

21.17: Italien foran 2-1

Nicolo Barella brager Italien foran 2-1 på et flot skud uden for feltet. Målet godkendes efter et hurtigt VAR-tjek.

21.11: Italien udligner

Efter en god hjørnesparkskombination sender Lorenzo Pellegrini et indlæg ind i hovedet på Alessandro Bastoni, som nemt scorer til 1-1.

21.09: Albanien skriver EM-historie

Nedim Bajramis scoring efter 22 sekunder mod Italien er det hurtigste mål, der nogensinde er scoret ved en EM-slutrunde.

21.02: Albanien foran mod Italien

24 sekunder skulle der gå, inden Albanien bragte sig foran mod Italien. Stor fejl i det italienske forsvar. Chokstart.

20.58: Albanske fans driller italienere

20.35: Vilde seertal i Tyskland

22,49 millioner tyskere så åbningskampen mellem Tyskland og Skotland på ZDF. Til sammenligning var der kun ni millioner tyskere, der så Tysklands første kamp til VM i Qatar mod Japan. Det oplyser den tyske journalist, Patrick Berger. 

20.05: Albaniens startopstilling

20.04: Italiens startopstilling

19.49: Rodri udgår også

Også Manchester City-stjernen Rodri må udgå med en skade. Tidligere gik Alvaro Morata også ud med en skade.

19.42: VAR annullerer

VAR har annulleret den kroatiske scoring til 3-1. Stadig 3-0 til Spanien.

19.40: Kroatien reducerer

Bruno Petkovic reducerer til 3-1 efter først at have brændt et straffespark for Kroatien mod Spanien.

19.37: Ærgerlig spansk malurt

Spanien fører 3-0 mod Kroatien, men anfører og førstevalg i angrebet, Alvaro Morata, er udgået med en skade midt i anden halvleg.

19.33: Hjulmand vil skifte et halvt hold

Kasper Hjulmand fortæller, at han vil skifte et halvt hold til kampen mod Slovenien.

19.11: Morata i top tre

Kun Cristiano Ronaldo og Michel Platini har nu scoret flere EM-mål end Alvaro Morata, som er noteret for syv scoringer til EM. Ronaldo har lavet 14 mål, mens Platini har ni scoringer.

18.49: Carvajal også på tavlen

Dani Carvajal bringer kort før pausen Spanien foran 3-0 på et formidabelt indlæg af turneringens yngste spiller Lamine Yamal.

18.33: Spanien på 2-0

Fabian Ruiz øger den spanske føring blot tre minutter efter Moratas føringsmål. 2-0 mod Kroatien.

18.30: Morata bringer Spanien foran

Alvaro Morata har netop bragt Spanien foran på et skarpt kontraangreb i gruppekampen mod Kroatien.

18.22: Hjulmand deler fantastisk nyt

Der har netop været dansk pressemøde inden morgendagens opgør mod Slovenien. Her kunne Kasper Hjulmand fortælle, at alle danske spillere er klar til at spille i søndagens første gruppekamp i Stuttgart.

18.00: Lars Jacobsen debuterer

Lars Jacobsen får debut som kommentator for TV 2. Han kommenterer lige nu kampen mellem Spanien og Kroatien på TV 2 Sport X sammen med Henrik Fallesen.

17.19: Lamine Yamal skriver EM-historie

Lamine Yamal spiller en EM-kamp i en alder af 16 år og 338 dage. Dermed bliver han den yngste spiller nogensinde til et europæisk mesterskab. Læs mere her.

17.15: Granit Xhaka kampens spiller

16.51: Schweiz lukker og slukker: 3-1!

Breel Embolo gør det til 3-1 i tillægstiden af opgøret.

Dermed vinder Schweiz sin første gruppekamp ved EM med cifrene 3-1 over Ungarn.

16.24: UNGARN REDUCERER!

Ungarn reducerer til 2-1. Der er 25 minutter tilbage af den ordinære tid.

16.03: Kampen er i gang

Vi har nu taget hul på anden halvleg af kampen mellem Schweiz og Ungarn.

15.45: Schweiz FORDOBLER FØRINGEN

Schweiz går i omklædningsrummet med en pausestilling på 2-0.

Michel Aebischer sender bolden i netmaskerne med et drøn!

15.19: Schweiz brænder MONSTERCHANCE

Ruben Vargas lykkedes ikke med at fordoble føringen for Schweiz. Men der burde have været mål.

15.13: Schweiz på 1-0!

Kwadwho Duah gør det til 1-0 for Schweiz efter 13 minutters spil. Det er første landsholdsmål for den unge angriber.

– En suveræn timing i sit dybe løb, lyder det fra TV 2’s Peter Graulund.

15.02: Ungarn – Schweiz er skudt i gang

Vi er i gang i Köln. Opdateringer følger.

14.36: 8.000 tilskuere til Portugal-træning

14.20: Liverpool-stjerne slår EM-rekord

Liverpools Dominik Szoboszlai er med fra start for Ungarn i lørdagens EM-kamp, og dermed slår midtbanespilleren en rekord fra 1960. Læs mere her.

14.15: Lørdagens første EM-kamp nærmer sig

Ungarn – Schweiz er lørdagens første kamp ved sommerens EM-slutrunden.

Herunder kan du se startopstillingerne:

12.59: Roy Keane amok på Liverpool-profil

Roy Keane var langt fra tilfreds med, hvad der kom ud af Liverpool-profilen Andy Robertsons mund fredag aften. Læs mere her.

12.28: Hollandsk profil misser første kamp

Brian Brobbey misser Hollands kamp mod Polen.

Han er stadig ved at komme sig over en baglårsskade, lyder meldingen fra De Telegraaf.

12.15: Mbappé-kommentar møder modstand

Kylian Mbappé har fortalt, at han mener, EM er sværere at vinde end VM.

En udmelding, United-stjerne nu erklærer sig uenig i. Læs mere her.

12.00: Gündogan opdaterer

Ryan Porteous begik en skræktackling på Ilkay Gündogan, da Tyskland og Skotland stødte sammen i åbningskampen ved EM-slutrunden fredag aften.

Nu har den tyske midtbanestjerne givet en opdatering.

– Alt er godt. Ledbåndet blev ikke ramt. Jeg har oplevet noget værre, lyder det efter sigende fra Gündogan til pressen.

09.45: Problemer til Portugals træning

En tilskuer til Portugals træning lykkedes med at løbe ind på banen og kramme Cristiano Ronaldo, inden tilskueren blev smidt væk.

Miguel A. Lopes/EPA/Ritzau Scanpix

09.10: Brøndby-keeper bliver førstevalg til EM

Det bliver Brøndby-målmanden Patrick Pentz, som kommer til at vogte målet for Østrig, når Frankrig venter på mandag i den første gruppekamp. Det har Ralf Rangnick slået fast over for Kicker.

09.07: Kroos’ vilde kamp

Toni Kroos dominerede midtbanen i åbningskampen mellem Tyskland og Skotland fredag aften. I alt havde han 102 aflevering, hvoraf han gennemførte 101 af dem. Alligevel var det dog Jamal Musiala, som blev kåret til kampens spiller.

09.01: Tre kampe i dag

Der skal spilles tre kampe ved EM-slutrunden i dag, hvor flere store lande skal i aktion.

15.00: Ungarn – Schweiz (TV 2 Sport X)
18.00: Spanien – Kroatien (TV 2 Sport X)
21.00: Italien – Albanien (DR 1)

Fredag den 14. juni

23.30: Toni Kroos fremhæves for Tyskland

Særligt Toni Kroos er i fokus efter Tysklands 5-1-sejr over Skotland fredag aften. Læs mere her.

22.59: TYSKLAND VINDER 5-1!

Tyskland levede op til favoritværdigheden forud for kampen.

Emre Can lukkede og slukkede med sin scoring til 5-1.

22.50: Skotland reducerer

Så fik Skotland pyntet lidt på tingene.

Antonio Rüdiger header bolden i eget net.

4-1 og 87 minutter spilllet.

22.32: 4, 4, 4, 4-0

4-0 TIL TYSKLAND!

Niclas Füllkrug hamrer bolden i kassen, og nu står der altså 4-0 til tyskerne.

Skotterne er HELT klædt af.

22.26: Ny VAR-regel taget i brug

En ny VAR-regel blev taget i brug i forbindelse med åbningskampen. Læs mere her.

21.54: Stats fra første halvleg

21.48: 3-0 TIL TYSKLAND!

Kai Havertz eksekverer straffesparket, og han udnytter chancen til fulde. 3-0 til værterne.

21.47: Rødt kort til Skotland

Skotland har fået udvist Ryan Porteous.

Samtidig er der blevet tildelt straffespark til Tyskland.

21.33: Skotland spillet ned under gulvbrædderne

Skotland har slet ikke vist sig fra sin bedste denne fredag aften.

I skrivende stund er tyskerne foran med 2-0.

– Skotland er virkelig spillet helt ned under gulvbrædderne, lyder det fra TV 2-kommentator Morten Bruun.

21.31: Wirtz skriver historie

Tyske Florian Wirtz har slået EM-rekord med sit mål efter 10 minutter. Læs mere her.

21.24: Kan ende 5-0

– Den her kamp kan ende 5-0 til Tyskland, siger Morten Bruun, kommentator på TV 2.

21.23: EM-værterne fordobler føringen!

Tyskland er nu på 2-0. Jamal Musiala har fordoblet føringen med et brag af et hug smasket op i nettaget.

21.14: 1-0 til Tyskland!

10 minutter spillet. Florian Wirtz bringer Tyskland på 1-0!

21.11: Tyskland dominerer – Skotland med små stød

Tyskland er mest boldbesiddende, men Skotland stikker også snuden frem i ny og næ.

21.02: Vi er i gang!

Åbningskampen mellem Tyskland og Skotland er nu begyndt.

21.00: Beckenbauer-hyldest

20.58: Mourinho holder med Skotland i aften

20.54: Her er Skotlands gameplan

Skotlands landstræner, Steve Clarke, fortæller her om Skotlands gameplan.

– Tartan Army er her, og de giver den gas. Det ser ud, som om, de virkelig nyder sig selv, uanset hvad. 

– Drengene er klar og klar til at give den en skalle.

– Budskabet er, at vi er nødt til at spille, når vi har bolden.

– Vi er nødt til at forsvare os godt. Lad os se, hvad kampen bringer os, siger Clarke til ITV Sport.

20.51: Mærkelig Müller-statistik florerer

Thomas Müller har scoret 10 mål i 19 VM-kampe.

Men den tyske landsholdsstjerne har aldrig scoret i de 15 kampe, han har spillet ved en EM-slutrunde.

Mon det lykkes for den 34-årige tysker denne fredag?

20.37: H2H: Tyskland vs. Skotland

Skotland har blot vundet én kamp ud af de seneste 13 landskampe mod Tyskland (fire uafgjorte, otte nederlag).

Seneste sejr dateres tilbage til april 1999, hvor Don Hutchinson scorede det eneste mål i en træningskamp i Bremen.

20.11: Målmand Gunn: ‘Vi er underdogs’

Skotlands målmand, Angus Gunn, mener, at skotterne går ind til opgøret mod Tyskland som underdogs.

Det på trods af en imponerende kvalifikation med sejre over Spanien og Norge.

– Før slutrunden forventes det, at vi går ud til hver kamp og giver vort bedste og så må vi se, hvad der sker.

– Der er ikke mange, der forventer, at vi går videre fra gruppen, og fra vores synspunkt er det formentlig en god ting at være underdog.

Skotland er, foruden Tyskland, også i gruppe med Schweiz og Ungarn.

20.09: Anfører Gündogan: Betyder en masse

Ilkay Gündogan er anfører for Tyskland, og han glæder sig til at gå på banen for Tyskland, fortæller han.

– Det betyder en masse, ikke bare at være anfører, men at være en del af dette hold, og at afholde denne slutrunde i eget land.

– I 2006 så jeg VM-kampene, og jeg elskede det. Nu er jeg selv en del af det. Jeg repræsenterer det tyske folk med stolthed. Jeg ønsker at vise dette på banen, siger Gündogan.

20.06: Sådan stiller de op

Tyskland:

Neuer, Kimmich, Rüdiger, Tah, Mittelstadt, Andrich, Kroos, Musiala, Gündogan, Wirtz, Havertz.

Skotland:

Gunn, Ralston, Hendry, Porteous, Tierney, Robertson, Christie, McGregor, McTominay, McGinn, Adams.

19.37: Nagelsmann: Vi er en smule nervøse

Tysklands landstræner, Julian Nagelsmann, fortæller, at tyskerne er klar.

– Jeg føler, vi er klar. Drengene ser ud til at være i god form. Vi er en smule nervøse, men vi er nødt til at have en vis nervøsitet.

– Skotland har fire eller fem gode spillere, og de har en masse spillere med stor fysik. Det er et hold, som ikke har nogen verdensstjerner, men det gør dem farlige.

– Det er en utrolig udvikling. Det er ikke kick and rush. Det kan de også gøre, men de kan også spille fodbold. De tabte 4-0 til Holland, men de var bedre end hollænderne, fortæller Nagelsmann.

18.40: Mistænkelig genstand fundet ved fanzone

Ifølge den tyske avis BILD er en rygsæk blevet efterladt ved indgangen til fanzone i Berlin.

Både sprængstofhunde og kriminalteknikere er at se ved fanzonen, rapporterer Bild.

Åbningskampen mellem Tyskland og Skotland fredag aften spilles heldigvis i München.

17.54: England har valgt sin vicekaptajn

England har valgt sin vicekaptajn forud for det første møde ved EM-slutrunden mod Serbien på søndag.

Det bliver Manchester Citys Kyle Walker, der skal være stedfortræder, oplyser nyhedsbureauet Press Association.

Kun anfører Harry Kane har med sine 91 landskampe spillet flere landskampe af de nuværende engelske landsholdsspiller end Kyle Walker (83).

16.57: Liverpool-stjerne kan slå 64 år gammel rekord ved EM

En meget gammel rekord står til at blive slået af Liverpool-stjerne ved sommerens EM-slutrunde.

16.19: Intet PlayStation-forbud

I italiensk presse har der i de seneste dage floreret et rygte om, at brug af PlayStation ved sommerens EM-slutrunden skulle være forbudt for de italienske landsholdsspillere.

Det er dog en sandhed med gedigne modifikationer, fortæller Italiens landstræner, Luciano Spalletti.

16.18: Fransk trup døjer med sygdom

Den franske EM-trup forbereder sig i øjeblikket på mandagens kamp mod Østrig.

Men flere stjerner er lige nu ude med sygdom. Læs mere her.

16.00: Laporte ude af åbningskamp

Aymeric Laporte misser Spaniens kamp mod Italien. Det skriver flere medier i dag. Angiveligt er det en muskelskade, der holder ham ude.

14.01: Gravesen tror på Frankrig

DR´s ekspert er klar i spyttet, men hans kollega er ikke enig.

13.00: Ingen Spanien blandt Hjulmands favoritter

Kasper Hjulmand har Tyskland som den største EM-favorit, mens han ikke har samme fidus til Spanien.

11.56: Hjulmand forklarer lukkede træninger

Når det danske landshold træner i tyske Freudenstadt, er det for lukkede døre, og det er der en særlig grund til, siger landstræner Kasper Hjulmand til TV 2.

– Det handler jo om at træne det, vi skal spille med på søndag, og derfor er det vigtigt, der er ro omkring det, forklarer han.

11.02: Nørgaard træner igen

Christian Nørgaard har været ude af den danske træning, fordi han har haft lidt småproblemer, men nu er han tilbage på træningsbanen, oplyser Kasper Hjulmand til TV 2.

10.00: Danske spillere møder pressen

Kasper Schmeichel og Mikkel Damsgaard står til rådighed for pressens spørgsmål i dag, skriver TV 2. Det samme gør landstræner Kasper Hjulmand også.

08.45: Sådan stiller Tyskland og Skotland op

Vi giver her vores bud på, hvordan startopstillingerne til aftenens åbningskamp ser ud.

08.06: EM begynder i dag

I dag sparkes EM-slutrunden på tysk grund i gang, når Tyskland og Skotland spiller åbningskamp klokken 21.00. Kampen kan ses på TV 2.

Torsdag den 13. juni

22.04: EM-triumf til Danmark?

Thomas Gravesen tvivler meget på en dansk triumf, men man kan aldrig udelukket et mirakel

– Danmark skal til Tyskland og vise sig så godt frem som muligt. Vi nåede semifinalen ved sidste EM, og skal jeg pege på en ting, skal det være, at holdet genfinder formen og harmonien fra 2021. Kan de det, og miraklerne vælter ind, så kan de vinde EM, siger Thomas Gravesen til DR.

20.05: En virus har ramt den franske lejr

Ifølge flere medier er den franske landsholdslejr blevet ramt af en virus, hvor flere spillere er gået glip af dagens træning grundet sygdom.

Det gælder blandt andet Liverpool-midtstopper Ibrahima Konate samt Aurélien Tchouameni og Kingsley Coman.

18.20: Redaktionens bud på EM-vinderne

Som optakt til slutrunden har vi her på redaktionen givet vores bud på, hvem der ender med at løfte EM-trofæet.

17.32: Danske eksperter spår succes til Hjulmand & Co.

12.42: Danmarks vej til EM-finalen

Vi har kigget nærmere på, hvordan Danmark havner i EM-finalen. Læs mere her.

12.09: Tysklands vigtigste spiller ved EM?

Den tidligere Manchester City- og Liverpool-spiller Dietmar Hamann, mener, at Florian Wirtz er den tyske spiller, der skiller sig ud.

– Jeg mener, at Florian Wirtz er den spiller, der kan gøre forskellen. Jeg mener, han kan gøre forskellen, og det er en stor mulighed for ham at sætte sig selv i scene foran hele verden.

– Hvis man kigger på nogle af de andre lande, så har de alle en eller to forrygende spillere. Frankrig har Kylian Mbappé, England har Harry Kane.

– Vi har Wirtz. Hvis Florian ikke skyder med ild henover den næste måned, så indfrier Tyskland ikke sine målsætninger ved slutrunden, siger Hamann.

08.10: Engelsk landsholdsprofil tvivlsom til søndag

Den engelske landsholdsprofil John Stones er tvivlsom til søndagens EM-kamp mod Serbien. Læs mere om årsagen her.

Onsdag den 12. juni

21.47: Officielt: Holland foretager endnu en ændring i truppen

Det hollandske fodboldforbund har i dag bekræftet, at Joshua Zirkzee er blevet indkaldt og erstatter Teun Koopmeiners.

19.13: Danmark presser UEFA

Det danske landshold er ikke tilfredse med træningsbanen i det tyske, og de presser nu UEFA.

18.00: UEFA bekræfter VAR-tiltag

På stadions vil VAR-kendelser blive forklaret på store skærme på alle stadions. Det har UEFAs dommerchef i dag bekræftet.

16.33: Her er Mourinhos EM-forudsigelser

Vinder: Portugal
Nummer to: England
Topscorer: Harry Kane
Turneringens bedste spiller: Jude Bellingham

16.01: Ændring i tysk EM-trup

Det er blevet bekræftet, at Aleksandar Pavlovic udgår fra den tyske trup grundet sygdom, og i stedet bliver han erstattet af Emre Can.

10.19: EM-feberen har ramt Danmark

Trøjesalget er eksploderet fuldstændig, og Danmark er virkelig blevet ramt af EM-feber få dage forud for slutrunden i Tyskland.

09.33: Englands stærkeste opstilling

England er favorit til at vinde EM-slutrunden hos bookmakerne, og her er vores bud på Gareth Southgates stærkeste opstilling.

08.27: Danmark skiller sig ud

Den danske EM-trup er ifølge CIES Football Observatory den tredjeældste til slutrunden. Kun Tyskland og Skotland har en ældre trup.

Derudover er Kasper Hjulmand i besiddelse af den næsthøjeste trup. Kun Serbien har i gennemsnit højere spillere.

Tirsdag den 11. juni

22.40: Ronaldo skriver historie

Cristiano Ronaldo er varm op til gruppespillet, hvor han er til aften scorede to mål – og det har gjort, at han har fået endnu en rekord til samlingen.

19.14: Dansk træning blev afbrudt

En ung tysk fan løb på den danske træningsbane, og det resulterede i, at træningssessionen blev afbrudt for en stund.

15.04: Lewandowski misser første kamp

Robert Lewandowski udgik med en skade i gårsdagens kamp, og det meldes nu, at han som minimum går glip af gruppespillets første kamp, hvor de møder Holland.

12.26: Chelseas Ian Maatsen tilslutter sig Hollands EM-trup

11.45: Endnu en hollænder melder fra

Mandag var det Frenkie de Jong, der måtte melde fra.

Og tirsdag har endnu en hollænder så meldt afbud til EM. Læs mere her.

11.38: Southgate hentyder til exit

Englands nuværende landstræner, Gareth Southgate, fortæller, at det langt fra er sikkert, at han også står i spidsen for The Three Lions ved næste slutrunde. Læs mere her.

09.00: De Jong-afløser er fundet

Frenkie de Jong kommer ikke med til sommerens EM-slutrunde, fremgik det af mandagens nyhedsbulletiner. Nu er hans afløser tilsyneladende fundet. Læs mere her.

Annonce