Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City vil lave chokhandel i Chelsea

Af Morten Jørgensen
09.06.2025 Kl. 15:52

Manchester City arbejder på at lave en chokhandel med Chelsea, lyder det nu fra det engelske medie The Telegraph

Manchester City har efter seks år taget afsked med kultfiguren Scott Carson, som har været tredjemålmanden for klubben. 

Erstatningen kan muligvis findes hos Chelsea, hvor Marcus Bettinelli har en tilsvarende rolle. 

Ifølge mediet er englænderen udset til at have den rette profil til at støtte målmandsteamet i den engelske storklub, hvor hullet efter Scott Carson skal lukkes. 

Marcus Bettinelli vil også koste mange transferkroner, men ikke desto mindre er han højt skattet person i Chelseas omklædningsrum. 

Han har tilbragt de seneste fire sæsoner hos The Blues, men han har blot spillet én kamp for klubben. Til gengæld har han fungeret som en mentor og en god træningsspiller. 

Derudover har han også den helt store fordel, at han har status af at være en spiller af egen avl, hvilket er vigtigt, når der skal registreres spillere til Champions League og Premier League. 

For Chelsea vil det derfor også være et slag at miste den 33-årige englænder, som den sportslige ledelse hos Manchester City tilsyneladende nu har fået øjnene op for. 

The Cityzens håber at kunne lukke handlen i løbet af de kommende døgn for at få ham med til VM for klubhold.    

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce