Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods milliardbud: Stjerne bliver hos Liverpool

Af Emil Plovgaard
29.04.2024 Kl. 12:32

Liverpools Mohamed Salah rygtes kraftigt væk fra klubben, hvor et milliardbud fra Saudi-Arabien forventes.

Alligevel ventes det, at den 31-årige egypter også i næste sæson spiller for Liverpool.

Sådan lyder meldingen fra den almindeligvis troværdige David Ornstein fra The Athletic.

Kontraktforhandlingerne vil finde sted inden for den nærmeste fremtid, eftersom hans nuværende aftale udløber om godt 12 måneders tid.

Sidste sommer var der ligeledes bud efter Salah, da Al-Ittihad bød 1,3 milliarder kroner på Liverpool-stjernen.

Men The Reds var hurtige til at afvise.

I den kommende sæson ville Liverpool muligvis have været mere åbne overfor et salg af Salah qua hans kontraktsituation og nylige batalje.

Men Salah ventes at blive i klubben og være til rådighed for Arne Slot, der, efter alt at dømme, inden længe får udleveret nøglerne til klubbens kontorer.

Liverpool har mere eller mindre udspillet sin egen rolle i kampen om det engelske mesterskab i indeværende sæson.

I den seneste uge har klubben kun høstet ét ud af seks point, da det er blevet til et 2-0-nederlag til Everton og 2-2 mod West Ham.

Liverpool ligger nummer tre i Premier League med fem point op til Arsenal på førstepladsen.

Der er fire point op til Manchester City, som ligger nummer to og har en kamp i hånden i forhold til The Reds.

LÆS OGSÅ: Liverpool-legende måtte Google: Hvem er Arne Slot?

Seneste nyt

Annonce
Annonce