Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende måtte Google: Hvem er Arne Slot?

Af Emil Plovgaard
29.04.2024 Kl. 12:06

Arne Slot bliver med al sandsynlighed Liverpools kommende manager.

The Reds skal have ny manager efter knap ni år med Jürgen Klopp ved roret.

Der venter derfor en stor opgave med at ramme rigtigt i første hug, og Liverpool håber, at man har ramt den lige i øjet med signingen af Slot.

Managerjagten i Liverpool har været vidt omkring. Først var der foranledninger til at tro, at Bayer Leverkusens Xabi Alonso kunne blive den næste mand på sidelinjen på Anfield, men den 42-årige spanier er også at finde hos de nykårede tyske mestre i den kommende sæson.

Ruben Amorim fra Sporting CP blev efterfølgende udset som favorit, men det bliver heller ikke den 39-årige portugiser.

Arne Slot har leveret flotte resultater i sin tid hos Feyenoord. Alligevel er han langt fra et kendt navn.

Heller ikke hos Liverpool-legenden Robbie Fowler ringede Slots navn en klokke, så han var nødt til at tage en kendt søgemaskine i brug for at blive klogere.

– Jeg må være ærlig. Jeg havde ikke nogen som helst anelse om, at Slot overhovedet var inde i billedet hos de ledende skikkelser, der styrer klubben.

– Han var ikke en, der sprang i øjnene på mig som kandidat. Faktisk vidste jeg intet om Slot overhovedet eller om den måde, han spiller på, og ligesom så mange andre, var jeg nødt til at bruge Google for at finde ud af, hvem han var.

– Han har gjort det OK med Feyenoord i de seneste sæsoner, men kun tiden vil vise, om han kan føre Liverpool til bedre tider, end Klopp har været i stand til.

– Det er noget af en opgave, men et mere presserende problem for Liverpool er at få noget stabilitet tilbage til spillerne, der mærker effekterne af Jürgen Klopps forestående afsked, skriver Fowler i sin klumme hos Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: Bud på 1,3 milliarder på vej på Mohamed Salah

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce