
Lars Friis er blevet fyret
En skuffende sæsonstart har kastet en fyreseddel af sig til Lars Friis i den belgiske klub Cercle Brügge, som har bekræftet afskedigelsen.
På sin hjemmeside har den belgiske klub således annonceret fyringen tirsdag morgen.
FC Midtjylland var tæt på at købe FCK-stjerne
50-årige Lars Friis blev ansat i klubben den 23. marts. Efterfølgende har han stået i spidsen for Cercle Brügge i 17 kampe. Her er det blevet til 1,12 point per kamp.
Lars Friis efter sæsonens første sejr i den belgiske liga
I denne sæson er det dog kun blevet til én sejr i de første ti runder. Sejren faldt i søndags, hvor Cercle Brügge slog Royal Antwerp med 2-1 på eget græs.
Den sejr var dog ikke nok til, at den sportslige ledelse i Cercle Brügge ville holde fat i Lars Friis. Han skal nu på jagt efter et nyt job.
Efter fyring: Zanetti ansat som cheftræner i Serie A
Efter ansættelsen lagde han ud med at vinde tre af de første fire kampe i klubben. Men sidenhen er det altså gået nedad bakke for det belgiske mandskab.
Tidligere har han stået i spidsen for Viborg FF, AaB og Sparta Prag. Derudover har han også været assistenttræner i flere klubber.

















