Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. City-spiller kæmper – har 17 kroner på kontoen

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2024 Kl. 22:11

Han tjente millioner i løbet af sin aktive karriere, men pengene er blevet forvaltet dårligt. Nu har han 17 kroner tilbage på kontoen. 

Det er Eike Immel, som har store økonomiske problemer. 

Faktisk har den tidligere Manchester City-spiller haft det gennem en del år. For allerede i 2008 – 11 år efter sit karriestop – gik han bankerot.

Nu bor han i en lejlighed i den mindre tysk by Stadtallendorf, og til merkur.de fortæller han om sin historie. 

–  Money var ikke et problem for mig i fortiden. Nogle gange løb min telefonregning op i 75.000 kroner om måneden. En jul brugte jeg 217.000 kroner på tøj til min nye kæreste, siger han. 

– Jeg betalte 8,7 millioner kroner for et hus, men på et tidspunkt dukkede fogedretten op ved min dør. Skattestyrelsen sagde, at jeg skyldte dem syv millioner, og jeg var ikke i stand til at betale. 

– Jeg gjorde ting, som normale mennesker ville sige ikke kunne være sande. Jeg havde ikke tænkt nok over fremtiden. At håndtere penge var ikke en af mine styrker. 

– Nu lever jeg for 8.500 i ydelser om måneden. 4.300 af dem går til husleje, så jeg har kun 4.200 til det resterende. 

– Det er en kamp for at få enderne til at mødes. Nogle gange har jeg kun 17 kroner tilbage på kontoen. 

63-årige Eike Immel spillede to år hos Manchester City. Forinden var han også forbi Stuttgart og Dortmund. Han spillede desuden også 19 landskampe for Tyskland. 

Læs også: Haaland skriver Premier League-historie

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce