Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel udpeger mulig Erik ten Hag-afløser

Af Jeppe Augustsen
29.04.2024 Kl. 10:19

Der er i øjeblikket stor uvished omkring Erik ten Hags situation i Manchester United, hvor der spekuleres i en potentiel fyring efter denne sæson.

Der florerer derfor mange rygter omkring managersituationen på Old Trafford, hvor Thomas Tuchel blandt andet er blevet nævnt som mulig afløser.

Og den tyske træner har en stor beundrer – nemlig Peter Schmeichel.

I studiet hos beIN Sports blev han spurgt ind til Thomas Tuchel, hvor han svarede følgende:

– Jeg har haft den fornøjelse af at interviewe ham et par gange. Hans fodboldviden er fantastisk. Han har været lidt uheldig med at være i to store klubber på de forkerte tidspunkter i deres historie, hvor det ikke har fungeret på alle niveauer, siger Peter Schmeichel til beIN Sports.

– Det var ikke, fordi han var dårlig med Chelsea. Han vandt jo Champions League. Der er bare et eller andet ved ham, som jeg godt kan lide. Han viser en autoritet, og han minder lidt om Klopp.

Efterfølgende bliver danskeren spurgt af værten Richard Keys, om Thomas Tuchel vil være en god manager for De Røde Djævle, men det var han ikke meget for svare på.

– Der bevæger jeg mig ikke hen. Det er der absolut ingen chance for. Jeg ved, at det er et spørgsmål. Det er spekulativt og ja.. Det vil jeg bare ikke svare på.

Efterfølgende giver han sig, hvis scenariet er, at Manchester United ikke havde en manager lige nu.

– Hvis Manchester United er på markedet efter en manager, så burde han være en, som de burde kigge på.

– Han har autoritet. Han har vist, han kan vinde. Det synes jeg er meget vigtigt. Han kommer med et system på, hvordan fodbold skal spilles.

– Han er en manager til en storklub, er han ikke?, lyder det fra Peter Schmeichel.

Læs også: Manchester United forhører sig om Barca-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce