Schmeichel på vej til Premier League?
Kasper Schmeichel elsker England.
Den 37-årige målmand har tilbragt en stor del af sit liv i England, og nærmest hele karrieren har foregået på de britiske øer. Derfor har han også et meget nært forhold til landet.
Hans bedste fodboldår havde han også i Premier League hos Leicester, og Schmeichel lægger da heller ikke skjul på, at et comeback til England er interessant.
Vanvittigt: Det sker der, hvis Serbien trækker sig
– Det er for mig det ultimative. Jeg elsker at spille i England, for det er den type fodbold, jeg er vokset op med, stadig ser og elsker at være en del af, siger han til bold.dk.
– Der er ingen tvivl om, at engelsk fodbold har en stor plads i mit hjerte, og det er da et sted, jeg savner at spille. Hvem ved? Det kan jo være, at jeg ender igen en dag.
Måske kan det endda allerede være til den kommende sæson, for Schmeichel har kontraktudløb med Anderlecht ved udgangen af denne måned.
Den belgiske klub har dog en option, der gør klubben i stand til at forlænge aftalen med den rutinerede dansker i yderligere et år.
Schmeichel forlod Leicester i sommeren 2022, hvor han blev købt af Nice. Det skifte blev dog ikke nogen kæmpe succes, og sidste sommer blev han sat i forbindelse med flere Premier League-klubber.
Torsdag aften spiller han sin landskamp nummer 103 i rødt og hvidt mod netop England.