Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Keane sender ny sviner afsted mod Haaland

Af Morten Bruun Jørgensen
05.05.2024 Kl. 20:14

– Jeg bryder mig ikke om den mand. 

Sådan sagde Erling Haaland lørdag efter Manchester Citys storsejr mod Wolverhampton, hvor han blev spurgt ind til de kommentarer Roy Keane er kommet med om den norske angriber. 

Søndag har Roy Keane så sendt endnu en stikpille afsted mod Manchester City-spilleren. 

Kommentaren fra Sky Sports-eksperten tager udgangspunkt i de fagter og det utilfredse ansigtsudtryk, som Haaland kom med, da han blev udskiftet mod Wolverhampton. 

– Vi så i går, at Haaland ikke var så glad, da han blev skiftet ud. Han opførte sig som forkælet møgunge, sagde Keane ifølge The Telegraph

– Men fordi de vandt kampen og han scorede mål, er det nærmest allerede glemt. 

Værten i studiet spurgte derefter, om det var okay at opføre sig sådan, når man har scoret fire mål, svarede Keane igen. 

– Nej, det er det ikke rigtig. 

Efter kampen fik Haaland store raser fra Pep Guardiola, der mente, at nordmanden var tilbage på sit topniveau efter en svær periode. 

I kampen skrev Haaland også Premier League-historie, og det kan du læse mere om her

Manchester City er lige nu på andenpladsen i Premier League efter Arsenal. The Citizens har dog spillet en kamp færre og kan stadig selv afgøre mesterskabet. 

Læs også: Tidl. City-spiller kæmper – har 17 kroner på kontoen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce