Rekordtransfer: Så meget kommer Elliot Anderson til at tjene
Elliot Anderson ventes at skifte til Manchester City i en rekordtransfer i løbet af de kommende dage, og han kommer til at tjene kassen.
Torsdag aften kunne The Athletic og flere andre medier fortælle, at en aftale var kommet på plads mellem Manchester City og Nottingham Forest.
FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden
Prisen lyder på en milliard kroner, og dermed bliver han den dyreste spiller nogensinde, som Manchester City har købt.
Hos Manchester City får han ifølge The Athletic en femårig kontrakt, og samtidig kommer han til at tjene rigtig mange penge hos sin nye klub.
Så meget tjener Elliot Anderson
Meldingen går på, at han kommer til at tjene 2,6 millioner kroner om ugen i kontrakten med den engelske storklub.
Det svarer til en årsløn på 135 millioner kroner, og samlet set vil han over en femårig periode komme til at tjene 675 millioner kroner.
23-årige Elliot Anderson skiftede for et par år siden til Nottingham Forest fra Newcastle, der på grund af økonomiske udfordringer var nødt til at sælge ham.
Sidenhen har han udviklet sig med hastige skridt, og det har nu ført til, at han er blevet fast inventar på det engelske landshold, hvor han også er strøget ind i startopstillingen.


















