Annonce
Annonce

Fransk landsholdsspiller tæt på kæmpe skifte til Chelsea

26.06.2026 Kl. 19:50

Chelsea har for alvor meldt sig ind på transfermarkedet denne sommer, og nu er The Blues ved at hente en fransk landsholdsspiller. Sådan lyder meldingen fra L’Equipe. 

London-klubben har allerede fået en aftale på plads med Atalanta om at købe den italienske landsholdsspiller Marco Palestra, som allerede har bekræftet, at han skal til den engelske storklub. 

FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden

Nu er det så det centrale forsvar, som Xabi Alonso kan se frem til at få styrket ved et køb af den franske forsvarsspiller Maxence Lacroix.

I løbet af de seneste dage har der været skriverier om et skifte fra den ene del af London til den anden for landsholdsspilleren, som lige nu er til VM.

Stort klubskifte under opsejling

Nu kan L’Equipe så fortælle, at Maxence Lacroix forventes at skifte til Chelsea for lidt over 400 millioner kroner i løbet af sommerens transfervindue. 

Det er ikke udelukket, at skiftet allerede kan blive annonceret, mens VM-slutrunden er i gang, da den franske stopper kan gennemgå det obligatoriske lægetjek i USA. 

26-årige Maxence Lacroix skiftede for to år siden til Crystal Palace fra Wolfsburg for omtrent 140 millioner kroner, og han har efterfølgende udviklet sig med hastige skridt hos The Eagles. 

Hos Crystal Palace har han blandt andet været med til at vinde FA Cuppen og Conference League, og nu kan han være på vej til at tage et stort skridt op i karrieren.   

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce