Ståle Solbakken laver kolossale ændringer til topbrag mod Frankrig
Det norske landshold anført af Ståle Solbakken spiller i aften topkamp i sin gruppe mod Frankrig, og her sker der store ændringer.
Norge har fået en fremragende start på VM-slutrunden med sejre i de første to kampe mod Irak og Senegal.
FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden
Derfor kan Ståle Solbakken også glæde sig over, at det norske landshold allerede er sikret videre avancement inden gruppefinalen mod Frankrig.
Og hvordan vil den norske landstræner så gribe det opgør an? Jo, han kommer til at lave 11 ændringer i startopstillingen.
Sådan lyder meldingen fra TV 2 Norge, der mener at vide, at landstræneren giver hvile til Erling Haaland, Martin Ødegaard og de andre norske stjerner.
I stedet er det spillere som Oscar Bobb, Andreas Schjelderup og Jørgen Strand Larsen, som kan se frem til at få en startplads mod de franske verdensstjerner.
Vinderen snupper førstepladsen i gruppen og på papiret en nemmere vej videre i turneringen. Hvis opgøret ender uafgjort, vil det blive Frankrig, som tager første førstepladsen, fordi Didier Deschamps mandskab af stjernespillere har en bedre målscore efter de første to kampe.
Der er kampstart klokken 21.00, og kampen kan ses på DR 1 og på DR TV.


















