Annonce
Annonce

Klar til at bryde interne regler: United pønser på historisk transfer-bombe

26.06.2026 Kl. 14:57

⚽ Få de seneste Premier League-nyheder direkte fra PLBOLD i Google: Følg PLBOLD nu

Det lå ikke i kortene, da INEOS overtog den sportslige styring på Old Trafford med et klart løfte om at rydde op i klubbens berygtede lønstruktur. Men nu er Manchester United parate til at kaste principperne over bord for at lande sommerens absolutte drømmemål.

Klubbens omfattende genopbygning af midtbanen har vist sig langt sværere end først antaget. Mens en aftale med Atalanta om den brasilianske profil Éderson er på plads og officielt færdiggøres efter det igangværende VM 2026, har United ramt en regulær mur i forhandlingerne om andre topnavne.

Det tvinger nu United-ledelsen til at satse alt på ét bræt: Real Madrids franske verdensstjerne, Aurélien Tchouaméni.

Fernandes-kaos tvinger United til drastisk træk

Oprindeligt havde manager Michael Carrick udpeget det 21-årige fænomen Mateus Fernandes fra West Ham som den primære brik til midtbanen. Den handel hænger dog i en ekstremt tynd tråd. West Ham nægter at rykke sig fra et tårnhøjt krav på £85 millioner, hvilket United nægter at betale for en spiller, der netop er rykket ud af Premier League.

Samtidig presser rivalerne fra Tottenham Hotspur hårdt på og lokker Fernandes med en astronomisk ugeløn, som United ikke vil matche.

I stedet for at overbetale for Fernandes, har United i al hemmelighed skiftet fokus. Transfer-guru Fabrizio Romano har afsløret, at det i virkeligheden er Tchouaméni, der er Carricks ultimative drømmesigning, og Real Madrid er pludselig klar til at sælge.

Mourinho skaber dominoeffekt i Madrid

Grunden til, at Real Madrid overhovedet overvejer at skille sig af med en profil som Tchouaméni, skal findes i en vild europæisk dominoeffekt.

The Athletic slår fast, at Eduardo Camavinga pure nægter at forlade den spanske hovedstad. Da Real Madrids præsident, Florentino Pérez, i øjeblikket forsøger at rejse kapital til at finansiere en gigantisk signing af Chelseas Enzo Fernández, efter personligt ønske fra José Mourinho, er Tchouaméni blevet udset som klubbens “store salg”, der skal finansiere gildet.

Løn-reglerne brydes: Bliver en af klubbens absolut bedst betalte

At hente en stjerne fra Real Madrid er dog alt andet end billigt. Den velinformerede journalist Ben Jacobs afslører nu på The United Stand, at United-ledelsen er klar til at strække sig usædvanligt langt på løndelen:

– Tchouaménis løn bliver ikke problemet her, efter hvad jeg erfarer. Manchester United er fuldstændig parate til at gøre en spiller af hans kaliber til en af klubbens bedst betalte. De vil ikke sprænge banken fuldstændig og ramme de gamle Rashford- og Sancho-lønninger på over £300.000 om ugen, men de vil strække sig langt. United går ikke forgæves her på grund af personlige vilkår.

Han kunne have fået en stor landsholdskarriere – men valgte sin egen vej

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce