Annonce
Annonce

Ny transfermelding om Harry Kane

03.07.2026 Kl. 12:20

Harry Kane har igen sat gang i transferrygterne, efter FC Barcelona angiveligt har undersøgt muligheden for at hente den engelske målmaskine.

Alligevel peger de seneste meldinger på, at Bayern München ikke mister sin største stjerne denne sommer.

Harry Kane har leveret varen for The Three Lions ved VM-slutrunden, hvor den tidligere Tottenham-stjerne har scoret fem gange. Det har været med til at sende Thomas Tuchel og kompagni videre til ottendedelsfinalen mod Mexico.

I mellemtiden fortsætter de intense rygter om angriberstjernen i stor stil.

Ud af det blå: Liverpool bekræfter ny transfer

Bekræfter vilde rygter om Harry Kane

Transferjournalisten Christian Falk afslører, at den spanske storklub tog kontakt til Kanes repræsentanter, men samtidig gør han det klart, at et skifte virker usandsynligt.

– Det er sandt. Harry Kanes repræsentanter blev kontaktet af Barcelona, skriver Falk og fortsætter:

– Barcelona har ingen chance for at snuppe Kane fra Bayern München. Han vil blive i München og underskrive en ny kontrakt, understreger han således.

Ifølge den velinformerede journalist ønsker den engelske landsholdsanfører dog først at forholde sig til kontraktforhandlingerne, når VM er afsluttet.

– Uanset hvad vil Kane udelukkende forhandle med Bayern München, og jeg tror, de finder en løsning.

Interessen fra de spanske emstre skulle have smigret den 32-årige angriber, som fortsat leverer på allerhøjeste niveau.

Den sydtyske gigantklub ser ham fortsat som omdrejningspunktet i projektet, hvorfor klubben forventes at indlede dialogen om en kontraktforlængelse inden længe.

Nu er det kommet frem, at Manchester United kender prisen på deres drømmespiller fra Real Madrid. Læs mere.

Udpeget som Mohamed Salah-afløser: Nu vil Manchester United stjæle ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce