Annonce
Annonce

Franculino Djú trækker store overskrifter

03.07.2026 Kl. 11:05

Franculino Djú ser endelig ud til at være på vej tilbage efter en lang periode med skadesproblemer, men bliver han i FC Midtjylland?

Den offensive profil fra Guinea-Bissau måtte se sin flotte udvikling bremset i foråret, hvor en skade begrænsede ham markant og kostede både spilletid og mål.

Nu er meldingerne fra Herning og Ikast til gengæld langt mere positive.

Cheftræner Mike Tullberg fortæller, at den 22-årige angriber igen begynder at ligne den spiller, der var blandt Superligaens største profiler før skaden.

– Han er i hvert fald kommet længere end han gjorde i foråret. Han ligner sig selv mere, end han gjorde, før han blev skadet, siger Tullberg til netmediet Bold.

Den tidligere Dortmund-træner peger samtidig på, at det har været en lærerig proces for den unge angriber.

– Det var et sejt træk, og det var også en ung knejt, som ikke rigtigt vidste, hvordan det var at have en skade og føle, hvordan det er at komme tilbage.

Allerede i weekendens testkamp mod Silkeborg kan Franculino Djú gøre comeback i Ulvenes startellever.

Ud af det blå: Liverpool bekræfter ny transfer

Hvem jagter Franculino Djú?

Samtidig følger flere Premier League-klubber fortsat hans situation. Fulham, Everton og West Ham nævnes blandt de mest interesserede, mens FC Midtjylland ventes at overveje et salg, hvis det rette bud kommer i løbet af sommerens transfervindue.

Der har tidligere været bud fra Bayern München på den teknisk begavede frontløber, men selvom der var tale om en mulig rekordhandel, så takkede Claus Steinlein og kompagni pænt nej tak dengang. Det vil nu vise sig, om det var en klog beslutning.

Nu er det kommet frem, at Manchester United kender prisen på deres drømmespiller fra Real Madrid. Læs mere.

Udpeget som Mohamed Salah-afløser: Nu vil Manchester United stjæle ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce