Annonce
Annonce

Chok-melding: Liverpool vil hente Salah-afløser i Chelsea

03.07.2026 Kl. 12:11

Liverpool har forstærket sig med to nye spillere denne sommer, men der er en position, hvor de fortsat mangler en gardering.

Det drejer sig naturligvis om højrekanten, hvor Mohamed Salah efterlader et enormt tomhul. Den egyptiske kultspiller har spillet sin sidste kamp i den røde trøje, mens rygterne om den næste klub-adresse tager til i styrke.

Et væld af kandidater har været nævnt som potentielle afløsere, men der har fortsat ikke været noget gennembrud.

Nu kommer transferjournalisten Dave Davies med en opsigtsvækkende transfermelding.

Ud af det blå: Liverpool bekræfter ny transfer

Liverpool kan lave chok-handel

Davies rapporterer således, at The Reds kan ende med at gå efter Pedro Neto fra Chelsea.

Den 26-årige kantspiller, der er VM-aktuel for Portugal i skrivende stund, har taget store skridt hos The Blues siden skiftet fra Wolverhampton i 2024.

Her betalte London-klubben godt og vel 470 millioner kroner for offensivspilleren, der kan spille på begge sider i den forreste linje. Derfor mener Davies også, at det er det prisleje, som Liverpool skal ramme.

I øjeblikket er der ingen dialog mellem Premier League-klubberne, mens Andoni Iraola og kompagni ligeledes kigger andre veje på transfermarkedet.

Her er Christian Pulisic fra AC Milan, Brightons Yankuba Minteh, FC Kölns Said El Mala og Matias Fernandez-Pardo fra Lille havnet på transferblokken.

Det sker efter, at drømmespillerne i form af Bradley Barcola (PSG) og Yan Diomandé (RB Leipzig) virker uopnåelige.

Nu er det kommet frem, at Manchester United kender prisen på deres drømmespiller fra Real Madrid. Læs mere.

Udpeget som Mohamed Salah-afløser: Nu vil Manchester United stjæle ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce