Liverpool bekræfter ny transfer
Liverpool har nu bekræftet endnu en transfer.
Midtbanespilleren Luca Stephenson forlader Anfield permanent og fortsætter karrieren hos Bolton Wanderers, der sikrede sig oprykning til Championship i maj.
Det skriver Merseyside-klubben på sin hjemmeside.
Den 22-årige englænder kom til Liverpool som U15-spiller og arbejdede sig hele vejen gennem klubbens talentakademi, hvor han blandt andet bar anførerbindet på U18-holdet.
Trods de mange år hos The Reds nåede han aldrig at få sin officielle debut på førsteholdet.
Stor nyhed midt under VM-slutrunden: Mbappé presser på for kæmpe Real Madrid-transfer
Slog aldrig igennem i Liverpool
Stephenson har i stedet opbygget værdifuld erfaring gennem lejeophold. Først hos Barrow og siden over to sæsoner i Dundee United, hvor han gjorde så stort et indtryk, at han blev kåret til årets unge spiller i sin debutsæson. Under opholdet i Skotland rundede han samtidig 100 seniorkampe.
Salget sker samtidig med, at Liverpool fortsætter oprustningen af førsteholdstruppen. Klubben har allerede hentet forsvarsspilleren Jérémy Jacquet fra Rennes og den spanske kantspiller Víctor Muñoz, mens flere profiler fortsat sættes i forbindelse med et skifte til Anfield.
Nu er det kommet frem, at Manchester United kender prisen på deres drømmespiller fra Real Madrid. Læs mere.
Udpeget som Mohamed Salah-afløser: Nu vil Manchester United stjæle ham



















