Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-ejer raser: Det er en skændsel

Af Jeppe Augustsen
04.05.2024 Kl. 12:08

Der er i den grad kommet nye boller på suppen under Sir Jim Ratcliffes ledelse.

Den 24. december blev det bekræftet, at Sir Jim Ratcliffe og INEOS blev medejere af Manchester United, hvor en del af aftalen lød på, at de nye medejere fik kontrollen af den daglige drift af den fodboldmæssige afdeling.

De nye ejere har truffet nogle beslutninger, som ikke alle har skabt tilfredshed hos klubbens ansatte.

Nu kan den engelske avis Daily Telegraph afsløre, at Sir Jim Ratcliffe har revset hygiejnen på Old Trafford.

Den britiske milliardær er langt fra tilfreds med rengøringen, og avisen beretter, at Sir Jim Ratcliffe har kaldt det en skændsel i en mail, som er blevet sendt ud til alle klubbens ansatte.

I mailen, som Daily Telegraph har set, fortæller han, at det er uacceptabelt ikke at have ordentlig rengøring for en klub af Manchester Uniteds størrelse.

Tilbage i december blev Manchester United også ramt af en uheldig sag, som resulterer i en sur smiley. De serverede nemlig råt kylling til et arrangement på Old Trafford, som resulterede i, at flere gæster fik dårlig mave.

I mailen har ejeren også skrevet, at den dårlige hygiejne giver dårlige indtryk hos medier, forældre til akademispillere og potentielt nye signings.

Læs også: Her er Christian Eriksens fremtidsmuligheder

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce