
Kasper Schmeichel afslører, hvad han laver efter karrierestop
Fodboldkarrieren stoppede tidligere i år for Kasper Schmeichel, der måtte opgive at komme tilbage efter en alvorlig skulderskade. Beslutningen om at stoppe var noget, han blev tvunget til at gøre, og han ville allerhelst have fortsat med at spille. Kroppen sagde imidlertid stop for den mangeårige landsholdsmålmand.
Hvad laver han så nu?
Torsdag var han i Parken for at blive hyldet foran de danske landsholdsfans. I den forbindelse kom han også med opfordring om at bakke op om landsholdet. Ligesom han havde gjort for ti år siden på scenen til et awardshow.
Tidligere på ugen var han desuden på scenen til et topmøde i København for de bedste europæisk klubber. Her fortalte han, hvad han får tiden til at gå med efter sit karrierestop.
Kasper Schmeichel er blevet taxachauffør på fuld tid
– Jeg har tre børn. Jeg er blevet Uber-chauffør på fuld tid. Det er en underlig omvæltning, og det var ikke en, jeg var klar til. Livet kaster ting i din retning, og jeg forsøger at tilpasse mig.
– Jeg tager nogle kurser og laver noget TV-arbejde, og så kører jeg mine børn rundt. Fordi jeg ikke sagde stop på mine egne betingelser, har jeg stadig konkurrenceinstinktet, sagde Kasper Schmeichel ifølge Express.
Samtidig løftede han også sløret for, at han drømmer om at blive fodboldtræner eller opnå en endnu højere rolle i en fodboldklub. Han savner nemlig den daglige gang i en fodboldklub.















