
Carsten Werge med opsigtsvækkende kommentar om Danmark
Hvem står med de bedste kort på hånden for at vinde aftenens Nations League-kampen mellem Wales og Danmark på walisisk grund? Det gør hjemmeholdet ifølge Carsten Werge, som er fodboldredaktør hos TV 2 Sport.
Den tidligere fodboldkommentator, som nu blandt andet laver programmet Landstrænerne hos TV 2 Sport, giver favoritværdigheden til Craig Bellamys tropper.
– Jeg forventer en meget intens kamp. Waliserne har fået blod på tanden, efter at de slog Norge med 2-1 i seneste opgør – deres første sejr i syv kampe i øvrigt, siger han til TV 2 Sport.
– Nu øjner de jo muligheden for at overleve i gruppen, og hvis de skal gøre det, så skal de jo vinde den her kamp i aften. Jeg vil sige, at waliserne er små favoritter, da nogle af de danske spillere begynder at se lidt slidte ud.
Bookmakerne er uenige med Carsten Werge
Det danske landshold har været ramt af en lang række afbud i løbet af de seneste uger. Senest er det Mikkel Damsgaard, som har trukket sig på grund af en skade.
Samtidig har Brian Riemer valgt at bruge mange af de samme spillere i de første tre kampe. Eksempelvis har Pierre-Emile Højbjerg spillet fuld tid i alle kampe.
Hvis man spørger bookmakerne, hvem der er favorit, er der ingen tvivl. Danmark er klar favorit.
Man får således pengene lige under to gange igen på dansk sejr. Til gengæld er der omkring odds 3,80 på walisisk sejr.
Bookmakerne er dermed slet ikke enige med Carsten Werge.
Samtidig vandt Danmark for blot en uge siden med 2-0 mod Wales i Parken.
















