
Liverpool har udset afløseren for Virgil van Dijk
Alting har en ende, og det har det også for Virgil van Dijk i Liverpool. Hollænderen har kontraktudløb efter denne sæson hos storklubben.
På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorvidt han ender med at forlænge sin kontrakt. Da han senest havde kontraktudløb i sommeren 2025, forlængede han først få måneder inden.
Samtidig har der i løbet af den seneste uge været rygter om, at Real Madrid har et godt øje til ham. Den spanske storklub hentede i sommer både Ibrahima Konaté og Trent Alexander-Arnold hos The Reds. Begge spillere havde kontraktudløb.
Afløser er blevet udset
Hvis Virgil van Dijk ender med at forlade Liverpool, skal klubben have fundet en afløser. Det er selvsagt en virkelig vanskelig opgave.
Dertil har det niveau, som hollænderen har spillet på siden skiftet i 2018 været enormt højt. Han har været at regne som en af verdens bedste midtstoppere.
Men ifølge Football Insider har den sportslige ledelse hos Liverpool fundet den rigtige mand til opgaven. Historien går på, at man har udset sig Micky van de Ven i Tottenham.
Det er ikke første gang, at han er blevet nævnt i forbindelse med Merseyside-klubben.
Han er venstrebenet og kan derfor spille til venstre i det centrale forsvar. Det er den position, som Virgil van Dijk har haft siden 2018.
Ingen Damsgaard: Sådan kan Danmark stille op mod Wales
Derudover har han erfaring fra Premier League, og han er stor, stærk og hurtig. Det var nogle af de samme kvaliteter, som Virgil van Dijk også havde, da han blev købt dyrt i Southampton.
Meldingen går dog samtidig på, at Tottenham ikke er interesseret i at sælge hollænderen. Han forlængede også for nylig sin kontrakt med klubben.















