Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag-forhandlinger er i gang

Af Jeppe Augustsen
06.05.2024 Kl. 08:07

Spekulationerne omkring Erik ten Hags fremtid fortsætter.

Det meldes i den engelske sportspresse, at der er tvivl, om Erik ten Hag står i spidsen for Manchester United, når næste sæson går i gang.

De Røde Djævle har haft en skuffende sæson, hvor de i skrivende stund ligger på ottendepladsen i tabellen.

Udover fyringsrygter er der også spekulationer om, hvor han allerede kan være på vej hen, og de seneste meldinger sender ham til Bayern München.

Nu forlyder det dog, at der er mere end blot interesse fra den tyske klub.

Ifølge den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg har Erik ten Hags repræsentanter allerede være i dialog med Bayern München.

– I de seneste uger har der været forhandlinger mellem Bayern München og Erik ten Hags repræsentanter. Ingen direkte forhandlinger med Erik ten Hag.

– Fremtiden i Manchester United er stadig usikker. Han vil gerne gennemføre sin kontrakt frem til 2025. Men hvis det er sikkert, han skal forlade klubben efter denne sæson, er han klar til Bayern München.

– To andre klubber har også vist interesse i Erik ten Hag, lyder meldingen fra Florian Plettenberg.

En af de andre klubber, som er interesseret i hollænderen, er angiveligt Ajax.

Manchester United ligger á point med Chelsea, som ligger lige over De Røde Djævle grundet en bedre målscore.

Erik ten Hags tropper kan med en sejr over Crystal Palace i aften kravle to pladser op og være over Chelsea og Newcastle på sjettepladsen.

Læs også: Roy Keane sender ny sviner afsted mod Haaland

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce