Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag bekræfter transferrygter om stjerneangriber

Af Jeppe Augustsen
03.05.2024 Kl. 09:04

Manchester United investerede massivt sidste sommer, hvor der blev brugt 1,5 milliarder kroner på nye spillere.

En af de store investeringer var Rasmus Højlund, der blev hentet i Atalanta for mere end 500 millioner kroner.

Sidste sommer var der også mange rygter om, at Manchester United ville hente Harry Kane, men sådan endte det ikke.

Tottenham ville efter sigende ikke sælge til en ligarival, og i stedet skiftede til Bayern München.

Men i et interview med Gary Neville på Sky Sports bekræfter Manchester United-manageren, at han ville have Harry Kane til Old Trafford.

– Over det sidste årti og denne periode (hvor Erik ten Hag har været manager, red.) har vi ikke altid kunne få de spillere, som vi ville, men så skal man genopbygge. Så skal man acceptere, at man får talent i stedet for en spiller, som allerede har bevist sig, siger Erik ten Hag.

– Vi traf nogle beslutninger med talenter, som eksempelvis Rasmus Højlund. Vi havde også en angriber, som har bevist sig, som vi ville hente, men vi kunne ikke få ham, og så gik vi til Rasmus, som er et talent.

Herefter bliver han spurgt af Gary Neville, om han snakker om Harry Kane, som han bekræfter.

Bayern München betalte i omegnen af 820 millioner kroner for Harry Kane, som i denne sæson står noteret for 43 mål i 43 kampe.

Læs også: Han vil overtage Erik ten Hags rolle på Old Trafford

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce