Annonce
Annonce

Det engelske fodboldforbund reagerer på Manchester City-dom

02.10.2026 Kl. 11:36

Det engelske fodboldforbund, FA, har nu reageret på den seneste udvikling i skandalesagen mod Manchester City.

En uafhængig kommission har kendt Premier League-klubben skyldig i en lang række økonomiske regelbrud samt tre af fire forhold om manglende samarbejde med ligaens efterforskning.

FA understreger nu, at kendelsen kan få betydning for fodboldens integritet.

– Den uafhængige kommissions beslutning har betydelige konsekvenser for spillets integritet. Vi overvejer nøje beslutningen og dens konsekvenser og vil handle, hvor det er passende, lyder det i en officiel udtalelse delt af Fabrizio Romano.

Forbundet vil dog ikke kommentere yderligere, mens sagen mellem Premier League og Manchester City fortsat verserer.

Klar besked: De skal forlade Manchester City med det samme

Manchester City nærmer sig skæringsdato

The Cityzens har frem til fredag den 2. oktober til at appellere kendelsen og ventes at gøre brug af muligheden. Klubben har hele vejen fastholdt sin uskyld.

Samtidig er flere Premier League-klubber blevet frustrerede over den lange sagsbehandlingstid. Ifølge The Times ønsker rivalerne, at både sagen og en eventuel appel bliver afgjort inden sommeren, så en straf kan få virkning fra 2027/28-sæsonen.

Nye appelregler kan muligvis fremskynde processen. En appel skal som udgangspunkt behandles inden for 12 uger, mens ankenævnet efter en høring har yderligere 30 dage til at træffe afgørelse.

Det er dog endnu uklart, om reglerne gælder direkte for City-sagen, som blev indledt før regelændringen.

Nu er det kommet frem, at Rasmus Højlund er gået viralt efter Portugal-kampen. Læs mere.

Fyret i Liverpool: Kan blive De Zerbi-afløser i Tottenham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce