
Mikkel Damsgaard håber på hurtigt comeback efter ankelskade
Der hersker ingen tvivl om, at Mikkel Damsgaard er én af Danmarks vigtigste spillere for tiden. Derfor var det ærgerligt at se den finurlige kreatør humpe ud i kampens døende fase i 2-4-nederlaget til Portugal i Nations League.
Efter opgøret, hvor Brentford-profilen notede sig for både scoring og målgivende aflevering, kom der dog en fortrøstningsfuld melding fra ham.
– Jeg ved ikke helt med anklen lige nu, men jeg håber, at det ikke er så slemt, og jeg er klar til kamp igen. Jeg mærker noget i anklen, der gjorde ondt, og vi havde ikke tiden til at finde ud af, om jeg kunne spille videre, sagde danskeren til Bold.
Brian Riemer og kompagni møder Wales på søndag i Cardiff, hvor en sejr kan sikre Danmark en andenplads i Nations League-puljen. Her regner Mikkel Damsgaard med at blive klar, siger han videre.
Han var Danmarks dårligste mod Portugal
Mikkel Damsgaard peger på ét problem
Til TV2 Sport var der klar tale fra Damsinho, der understreger, at landsholdet har et defensivt problem.
– Jeg er meget skuffet. Jeg føler egentlig, at vi har meget i kampen – mange gode muligheder og chancer, men vi lukker for mange nemme mål ind i dag. Vi spiller mod gode spillere, så når vi ikke er der, så straffer de os rigtig hårdt. Det gør de i dag.
Andetsteds er det kommet frem, hvornår der kan falde dom i Manchester City-skandalen. Læs mere.
Liverpool udser sig to City-stjerner – én var allerede på vej


















