
Haaland vækker stor opsigt: Nu skal han i retten
Erling Haaland har fået en dato for det første retsmøde i sagen mod det norske flyselskab Norwegian.
Manchester City-stjernen har sagsøgt Norwegian for det, han mener er ulovlig brug af hans kendetegn i selskabets markedsføring under sommerens VM-slutrunde.
Den første høring finder sted ved Oslo Byret fredag den 9. oktober, hvor sagen mellem Haaland og Norwegian dermed officielt begynder.
Haalands advokat, Thomas Hagen, bekræfter over for VG, at han på vegne af Haaland og selskabet York Promotions Ltd. har indleveret en stævning mod Norwegian Air Shuttle ASA.
– Sagen handler om Norwegians retsstridige udnyttelse af Haalands kendetegn i sin markedsføring af flybilletter under fodbold-VM, lyder det fra advokaten.
Sagen menes at være opstået efter et opsigtsvækkende marketingstunt under VM. Norwegian delte et billede af et af selskabets fly, hvor Haalands karakteristiske hestehale var blevet redigeret på toppen.
Fyret i Liverpool: Kan blive De Zerbi-afløser i Tottenham
Erling Haaland utilfreds efter skjult markedsføring
– We’ve never looked more Norwegian, skrev flyselskabet dengang.
Opslaget er siden blevet slettet.
Hos Norwegian blev søgsmålet mødt med stor overraskelse.
– Det er synd, at tilråbene er blevet mødt med et søgsmål, men vi håber på en fornuftig dialog, så vi i fremtiden kan få lov til at heppe på vores fælles idrætshelte, sagde presseansvarlig Eivind Hammer Myhre til VG.
Haaland skal samtidig fokusere på landsholdet, hvor Norge møder Portugal i Nations League. Her kan en sejr sende Ståle Solbakken og kompagni op på andenpladsen i gruppen. Det kræver dog, at Danmark jokker i spinaten mod Wales på udebane.
Ny Ronaldo-afsløring: Derfor smuttede han fra landsholdet

















