
Én dansk spiller oplevede sit værste mareridt mod Portugal
Adam Daghim havde en aften, som han næppe kommer til at mindes med glæde, da Danmark torsdag tabte 2-4 til Portugal i Nations League.
Den unge danske kantspiller fik chancen fra start, men havde store problemer med at sætte sit aftryk på kampen.
Over for ham stod PSG-stjernen Nuno Mendes, som leverede en særdeles stærk indsats.
Mendes, der er én af verdens bedste på sin position, havde fuldstændig styr på Daghim, der blev holdt i kort snor gennem de første 45 minutter.
Ved pausen blev den danske kantspiller fra Hoffenheim derfor pillet ud og erstattet af Gustav Isaksen.
Netmediet Bold var efter kampen klar i mælet, da Daghim skulle vurderes.
– Han pakkede fuldstændig Adam Daghim sammen og sørgede for, at den danske kantspiller fik en mareridtsaften i Parken. Daghim endte endda med at blive flået ud i pausen.
Dansk stjerne får topkarakter trods nederlag til Portugal
xxx
Også TV 2 Sports ekspert Morten Bruun var langt fra imponeret over Daghims indsats. Han gav danskeren karakteren 2 ud af 10.
– Hvis jeg var Adam Daghims træner, ville jeg lægge armen om ham. Men det er jeg ikke, lød det fra Bruun.
Eksperten fremhævede blandt andet, at Daghim mistede bolden i forbindelse med Portugals første mål og havde svært ved at gøre sig gældende offensivt.
Danmark skal allerede søndag forsøge at rejse sig, når Wales venter i Cardiff.
Christian Eriksen uden klub: Her er meldingen om et OB-skifte

















