Annonce
Annonce

Sådan stiller Danmark op mod Wales

02.10.2026 Kl. 12:01

Danmark skal søndag forsøge at rejse sig efter nederlaget til Portugal, når Wales venter i Cardiff i en vigtig kamp i Nations League.

De rød-hvide tabte torsdag 2-4 til Portugal, der var klasser bedre end danskerne, selvom Cristiano Ronaldo glimrede ved sit fravær.

Derfor er der allerede pres på Brian Riemer og kompagni før mødet med waliserne. En dansk sejr vil sende Brian Riemers mandskab op på andenpladsen i gruppen, mens endnu et nederlag vil gøre vejen videre markant vanskeligere.

Derfor er der også flere interessante spørgsmål til den danske startopstilling.

Adam Daghim kan meget vel ryge tilbage på bænken efter en tam indsats mod Portugal. Den unge dansker fra Hoffenheim fik hård kritik af TV 2 Sports Morten Bruun, som blot gav ham 2 ud af 10.

Daghim havde svært ved at sætte sit aftryk på kampen og mistede blandt andet bolden i forbindelse med Portugals første scoring.

Det kan åbne døren for Gustav Isaksen, som dermed kan få chancen fra start mod Wales.

Samtidig bliver Mikkel Damsgaards tilstand afgørende. Brentford-profilen var Danmarks store lyspunkt mod Portugal med både mål og assist, men måtte humpe fra banen i kampens slutning med problemer i anklen.

Damsgaard håber selv, at skaden ikke er alvorlig, men Danmark har ganske enkelt ikke råd til at mangle ham i en kamp, hvor tre point kan blive afgørende for gruppestillingen.

Klar besked: De skal forlade Manchester City med det samme

Her er den forventede danske startopstilling mod Wales

Målmandsposten har været et evigt samtaleemne efter Kasper Schmeichel indstillede karrieren. I de første to kampe vogtede Filip Jørgensen buret, mens Mads Hermansen fik tjansen mod Portugal.

Selvom West Ham-målmanden måtte hive bolden ud af nette fire gange, så leverede han overordnet set en hæderlig præstation. Derfor er det ikke utænkeligt, at Riemer giver ham genvalg søndag. På denne facon har både Jørgensen og Hermansen fået to kampe hver til at danne et indtryk.

Den defensive linje har indtil videre været uændret i denne landsholdstermin, men der er også lukket mange mål ind i nederlagene til Norge og Portugal. Riemer har dog ikke den store bredde i forsvaret, hvorfor hele banden øjensynligt får genvalg.

På midtbanen kan Victor Froholdt komme i spil, selvom Porto-kometen ikke helt har fundet sit tårnhøje niveau i den røde- og hvide trikot. Det afhænger i givet fald meget af situationen med Damsgaard. I udgangspunktet må han nøjes med en plads på bænken for tredje kamp i streg.

I offensiven er Gustav Isaksen den åbenlyse ændring mod waliserne, mens Mohamed Daramy kan få genvalg efter godkendt indsats mod portugiserne.

Her er buddet på de startende 11.

Nu er det kommet frem, at Rasmus Højlund er gået viralt efter Portugal-kampen. Læs mere.

Fyret i Liverpool: Kan blive De Zerbi-afløser i Tottenham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce