Annonce
Annonce

Klar besked: De skal forlade Manchester City med det samme

30.09.2026 Kl. 16:34

Jamie Carragher mener, at Manchester Citys nuværende ejere bør forlade klubben, hvis den engelske storklub nogensinde skal lægge sagen om de økonomiske regelbrud bag sig.

Liverpool-legenden reagerer dermed kraftigt på den nylige kendelse mod Manchester City, hvor en uafhængig kommission har kendt klubben skyldig i alvorlige overtrædelser af Premier Leagues økonomiske regler.

Manchester City har været ejet af Sheikh Mansour og Abu Dhabi United Group siden 2008.

Under det nuværende ejerskab har klubben udviklet sig til en af verdens mest succesfulde af slagsen, hvor nogle af de største fodboldstjerner har haft adresse.

– Indtil de [Mansour og United Group] trækker sig fra klubben, ved jeg ikke, hvordan denne plet nogensinde skal kunne fjernes fra klubben. City kommer videre, de vil få fantastiske hold i fremtiden, og de har også haft fantastiske hold tidligere.

Det er en fantastisk fodboldklub, men jeg kan ikke se, hvordan ejerne kan fortsætte efter det, der er sket her, fortæller Carragher til Sky Sports.

Udmeldingen kommer efter en afgørelse, der har sendt sagen mod Manchester City ind i en ny fase. Klubben har fortsat mulighed for at appellere kendelsen og har frist frem til 2. oktober.

Erling Haaland kan have en vej ud af Manchester Citys største mareridt

City vil kæmpe videre

Flere Premier League-klubber ønsker samtidig, at sagen bliver afsluttet inden sæsonens udgang.

Ifølge The Times frygter klubberne, at processen ellers fortsætter endnu længere. De ønsker derfor, at eventuelle sanktioner kan træde i kraft fra 2027/28-sæsonen.

Manchester City fastholder imidlertid sin linje og ventes at appellere afgørelsen.

Klubbens administrerende direktør, Ferran Soriano, har allerede slået fast, at City vil fortsætte kampen. Ifølge The Athletic kan processen stadig tage flere år.

Der er endnu ikke fastsat en endelig straf. Det betyder, at både en kommende appel og den efterfølgende sanktionsproces kan få stor betydning for Manchester Citys fremtid.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United har fundet deres næste angriber. Læs mere.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks startopstilling mod Portugal

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce