Christian Eriksen skaber chokerende overskrifter i Tyskland
Det planlagte Bundesliga-eventyr for Christian Eriksen i Wolfsburg er endt som et sportsligt mareridt.
Klubben fra folkevognsbyen befinder sig i frit fald mod en historisk nedrykning, mens den danske stjerne nu er centrum for en benhård kritik.
Andreas Pahlmann, sportsredaktør hos Wolfsburger Allgemeine Zeitung, kalder ligefrem indkøbet for en strategisk brøler.
Læs også: Liverpool henter Hugo Ekitiké-afløser
Revser indkøbet af Christian Eriksen
Kritikken bider sig fast i, at Eriksen var en unødvendig luksus i en trup, der allerede havde de samme kvaliteter. Pahlmann er kontant i sin vurdering af transferen.
– Eriksen er en god spiller, men man havde ikke brug for ham, fortæller han således.
Selvom danskeren med flødefoden har bidraget med tre mål og seks oplæg, mener de lokale medier, at han har fejlet i rollen som den leder, der skulle redde holdet fra dyndet.
Med kun 21 point og fem kampe tilbage er situationen desperat, mens næste modstander er Union Berlin på udebane i den kommende runde.
Den 34-årige midtbanekreatør står nu som ansigtet på den fejlede transferstrategi, der kostede sportsdirektør Peter Christiansen jobbet i marts.
Hvis nedrykningen bliver en realitet, spøger rygterne om en sensationel retur til barndomsklubben OB allerede i kulissen. Læs mere om dette her.
Han er den helt perfekte afløser for Steve Cooper i Brøndby



















