Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal og AC Milan i stor handel handel til sommer?

01.05.2026 Kl. 13:21

Der er lagt op til, at der kan ske en række ændringer i førsteholdstruppen hos Arsenal i det kommende transfervindue. 

Mikel Arteta vil uanset om det bliver til titler i denne sæson få opbakning fra den sportslige ledelse til at føre klubben videre. Sådan lød det skråsikkert fra Viaplay-ekspert Jan Mølby onsdag aften. 

FIFA vil tvinge vanvittig regel igennem: Får store konsekvenser for Premier League

Her forventede den tidligere Liverpool-spiller desuden også, at der vil blive investeret i nye spillere, som skal forstærke The Gunners. 

Det vil med al sandsynlighed også samtidig betyde, at der er spillere, der skal forlade London-klubben i det kommende transfervindue. 

Én af de spillere kan meget vel være den brasilianske angriber Gabriel Jesus, som har svært ved at få regelmæssig spilletid for Mikel Artetas mandskab. 

I forreste geled bliver Viktor Gyökeres og Kai Havertz valgt frem for den tidligere Manchester City-spiller, som også har døjet med en række skader. 

Nu kan Sky Sports så fortælle, at brasilianeren er kommet på blokken hos AC Milan forud for det kommende transfervindue. 

AC Milan siger efter denne sæson farvel til tyske Niclas Füllkrug, og det efterlader en plads i angrebet, som skal fyldes ud, og her kan Gabriel Jesus tage over. 

Han har kontrakt med Arsenal til sommeren 2027 og behøver derfor ikke være vildt dyr. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce